• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···
VESTERBRO

GET INSPIRED BY LINE BAK

19OLYMPUS DIGITAL CAMERA1OLYMPUS DIGITAL CAMERA65OLYMPUS DIGITAL CAMERA18513OLYMPUS DIGITAL CAMERA7OLYMPUS DIGITAL CAMERA16OLYMPUS DIGITAL CAMERA20OLYMPUS DIGITAL CAMERA212214
23-årige Line Bak fra Frederiksberg arbejder til dagligt som butiksbestyrer hos SMAG. Hendes stil er personlig og uforudsigelig – og hendes motto er “det’ bare penge”, hvilket afspejler sig i hendes stil og garderobe, der bugner af kvalitetsfund.


Hvordan vil du beskrive din stil?
Min stil er et cirkus. Jeg elsker at gå i fine kjoler og habitjakker ligeså meget, som jeg holder af jeans med en sweatshirt. Jeg er stort set ikke vokset siden 6. klasse og er dårlig til at skille mig af med ting, så jeg har enormt meget tøj i alle stilarter. Jeg bruger sågar min konfirmationskjole fra Designers Remix endnu.

Hvad består din “uniform” af? Jeans og en grå T-shirt. Jeansene varierer både i fit og farve, hvorimod t-shirten kun varierer i nuancen. Min sorte hoodie fra Rick Owens ryger på, så tit jeg har mulighed for det ligesom min blomstrede jakke fra Minimarket. Og så altid undertøj fra Stella McCartney – det er faktisk det vigtigste.

Hvor kan du bedst lide af shoppe? Jeg bryder mig ikke om at være iklædt det samme som alle andre, så derfor kan jeg bedst lide at shoppe i udlandet. Jeg elsker unica-pieces og gamle vintageskatte, og det er derfor en særlig fornøjelse at gå på rov i New York. Herhjemme er favoritterne Nag, Nué, Carmen, FN 92 og så Asos.

Hvad er god stil for dig? Der er bare nogen, der kan iføre sig hvad som helst og altid se hamrende godt ud. Fælles for dem alle, tror jeg, er selvtillid, afslappethed og en lyst til at blive lagt mærke til og skille sig ud. Hvis man er tro mod sin egen stil, har det godt i det man har på og ikke tænker over, hvad andre synes, så skinner det igennem. Man skal tage chancer og turde være sig selv og stå ved det.

Hvor inspireres du, hvad/hvem inspireres du af? Jeg inspireres enormt meget af mine omgivelser især naturen. Min kæreste bor på Bornholm for tiden, og når jeg besøger ham, får jeg lyst til at sælge alle mine høje sko og gå i meget mere afslappet “survival” tøj. Men når jeg så kommer hjem til København igen, er det netop de høje hæle og skarpe snit, som jeg har lyst til at iføre mig.

Hvem er din yndlingsdesigner? Jeg elsker Acne for deres jeans og deres strik, Alexander Wang for hans sko og sans for detaljer, Carven for deres print og snit, Altewaisaome for deres skjorter, Stella McCartney for hendes lingeri og Wood Wood for deres sporty referencer.

Hvad er dit seneste køb? Jeg er gået helt amok i boyfriend jeans fra Acne og har erhvervet mig hele tre par. Jeg er 160 cm høj, så at finde bukser, der passer i længden, har alle dage været en udfordring. Disse har en perfekt længde, det flotteste slid og et snit, der formår at gøre løst denim flatterende.

Hvad er dit næste køb? En flybillet til Amerika med afgang i september. Jeg boede kort i New York i 2012, og alting lige siden har kun drejet sig om at komme tilbage. Jeg skal både til New York, Montreal og Chicago. Jeg ved endu ikke, hvor længe jeg skal være afsted, men jeg glæder mig helt sindssygt meget!

Hvad ville du aldrig iføre dig og hvorfor? Jeg synes at kopivarer og efterligninger er virkelig kiksede. Derudover har jeg et dårligt forhold til tasker. Jeg føler at de frarøver mig min bevægelsesfrihed, og jeg foretrækker til hver en tid at have mine ting i lommerne – derfor ville jeg aldrig iføre mig noget uden lommer! Jeg ville ellers elske at være typen, der altid havde en ekstra tampon med, jeg kunne låne ud – det bliver desværre bare aldrig mig.

Bedste fashionråd? Ret ryggen!

“Get Inspired By”: Maria LeonhardtKir LøgstrupSille SørensenMille VintersborgSophus RittoAnn-Sofie KraghSara SamuchaAnne JohannsenTranslate this post into English here.

27 comments

  • Chris

    De her indlæg – Åh gud de gør min hverdag bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine Smith Dyrmose

    Ej hvor er hun sej! Synes det er vildt fedt at du også viser mennesker hvis stil umiddelbart ikke er den samme som din egen selvom jeg selvfølgelig sagtens kan se, at I begge har en forkærlighed for noget råt og for noget eksklusivt fx. Men det vidner bare om at du har god smag, når du også kan se hvornår noget andet er god smag. Giver det overhovedet mening? Haha. Fedt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hehe, det giver mening – og det er sødt sagt! Elsker Lines smag, og selvom vi har nogle af de samme items, er vi jo netop forskellige stilmæssigt, som du selv påpeger :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Ang dit FB-opslag omkring tictail og generelt garderobesalg, har jeg sendt dig en mail hvor jeg spørger til om du kunne være interesseret i at sælge din PS1 Tiny? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det bliver desværre et nej tak! Men jeg skriver selvfølgelig her på bloggen, hvis det bliver aktuelt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Ih, Marie – jeg ELSKER de her indlæg, og hvor bor hun skønt, og fantastisk stil!

    Ved du hvor kommoden, som hun sidder på, på det første billed, er fra? Har ledt for evigt efter sådan en!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Den er fra IKEA.

      Og mange tak skal du have! Godt du kan lide det :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophia

    Hvor kan man få fat i den fantastiske Carmen jakke ? :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det må du spørge Line om! Du kan sikkert finde hende på Instagram og spørge @linebakk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Bak

      Carmen er en luksus genbrug på Larsbjørnsstræde, så der er kun denne ene :) and it is mine! Muhaha

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej,
    ved du hvor hylden i køkkenet er fra? Hvis den er en selv-by-reol, ved du så hvor hyldeknægtene er fra?
    Lækre billeder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Hej. Super fint indlæg. Kan må få at vide hvor den fine reol der har træhylder er fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Så godt indlæg. Du er så dygtig og kreativ Marie :-)
    Og hvor er hun dog fin og sej at se på. Har hun en blog?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Mange tak!
      Desværre ikke, men der er linket til hendes Instagram :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Uden tvivl nogle af favorit indlæggene!!!
    Elsker dem virkelig! Dels fordi de er originale, men også fordi de er så fandens indspirerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Juul

    Jeg elsker de her indlæg. Selvfølgelig fordi de er inspirerende, men også fordi de er så visuelt smukke at se på. Kæmpe thumbs up og skulderklap herfra – du gør det simpelthen så flot her på bloggen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Asta

    Skønt indlæg! Hendes lejlighed er smuk og ligeledes er hendes stil!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Heeeelt enig! Og hun er også selv sindssygt skøn :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej Marie, jeg er rigtig vild med din Get Inspired by… serie! Simpelthen så meget inspiration. Men hvis jeg lige må knytte en kommentar, så er billederne desværre lidt for overeksponeret, og der er rigtig mange detaljer der går tabt. (det hvide går i et med hinanden, f.eks. kan man næsten ikke se tegningen eller kanterne på hylder og vindueskarme, og lyset udenfor er helt hvidt) Måske prøve at skrue helt ned for din iso?

    Ellers kun thumbs up :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er helt med vilje. Jeg er nu selv ret vild med de helt lyse billeder – specielt så længe hår og ansigter ikke “går tabt” – men ligesom alle billeder her på bloggen kan jeg bedst lide redigeringen således. Men tak for din kommentar :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nu når I alligevel snakker om emnet billeder. Hvilket kamera er brugt og redigering? Jeg elsker derimod et lyse, men har selv pokkers svært ved at indstille mit canon uden det bliver overbelyst! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Photoshop – altid. Og det burde altså være muligt, hvis du selv laver alle instillinger på dit kamera. Hellere for mørke end for lyse, og så kan man selv redigere som man synes efterfølgende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VESTERBRO