A GREAT TIP: THE PERFECT SLIPPERS

DEFINITION OF BEAUTY

beauty
Jeg tager mig selv i at bruge følgende sætning “Hun er smuk; men du ved, på dén dér model-agtige måde” ret ofte. Med dette menes selvfølgelig blot, at der er stor forskel på os, almindelige, dødelige, og de 180 høje alfer med høje kindben og thigh gabs. Jeg kommer aldrig til at se sådan ud. Jeg er nemlig for almindelig (kedelig, pæn, klassisk; well, kært barn har mange navne), men jeg hylder virkelig den overjordiske skønhed. Måske endda så meget, at jeg har glemt at slappe af omkring, og acceptere, mit eget udseende. Jeg ved godt, at jeg ikke er decideret hæslig – jeg misunder bare det ekstraordinære. Når man kommer fra en provinsby som jeg selv, lærer man, at det ikke er værd at stræbe efter den “mærkelige” type skønhed, men præcis på dét punkt har jeg altid været en afstikker. Jeg beundres og fascineres af det “overnaturlige”.

Skønhed er en følelse – og skønhed kommer indefra: Ja, den er jeg med på, men virkelig, fysisk skønhed er et emne, min hjerne beskæftiger sig meget med. Tænker I over emnet, og hvad er jeres holdning og definition af skønhed?

Click here to translate this post into English.

31 comments

  • Jeg har ingen definition omkring skønhed, men selvfølgelig er der mennesker jeg synes er flottere end andre. Det kan være funklende øjne, glødende hud, et smil fra lykken selv. Alle små ting.
    Men model skønhed er udsædvanlig i sig selv. Mange modeller ser anderledes ud end “de normale” dødelige mennesker, og det må man finde sig i.
    Der bliver retoucheret fra højre og venstre, og meget af de ting man ser er makeup og photoshop.
    Man kan ikke stole på denne “skønhed”, kun på sin egen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg er besat af skønhed, og især den skønhed jeg ikke kan få eller opnå. Personligt håber jeg besættelse aftager med årene. Men udover det prøver jeg at ligge magasinerne lidt på hylden og observere mennesker omkring mig. Det for mig ud af min besættelse og jeg indser at størstedelen af folk ser ud som mig. Det gør mig glad <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg værdsatte virkelig dette indlæg! Hver dag – ja nogen gange flere gange om dagen – glædes jeg over dine mange fantastiske indlæg som er præget af din flotte stil, men det er efterhånden blevet et særsyn for mig at høre andres meninger om netop “skønhed” og være enig med dem. Jeg forstår udemærket godt de mange kvinders vrede rettet mod idealet om en “anoreksi-lignende” krop på en længde af 180 cm: “Dette er jo ikke naturligt! Det er ikke opnåeligt! Derfor er det da heller ikke skønhed?” Kurvede kvinder ER smukke, og jeg kunne aldrig nogensinde finde på at tænke anderledes om nogen af mine veninders vidt forskellige kropstyper! Men sådan ser mit ideal om en model bare ikke ud… Modeller bør – efter min mening – være uopnåeligt smukke/guddommelig/overnaturlige. Jeg fascineres selv af den æstetiske 90’er model, som gik på catwalks i Paris om dagen og festede om natten (“Cigaretter og alkohol slanker da, ik’?”) som nægtede at spise (og hvis hun gjorde, nåede maden da aldrig at blive fordøje,t før det ramte toiletkummen) hende som kunne få nøgenbilleder til at virke high-fashion (for der var da intet sexet over hendes knoglede krop). Jeg forstår hvorfor så mange kvinder væmmes over mit syn på skønhed, men forstå mig ret… Jeg ligner heller ikke selv de modeller. Nok vel er jeg født med en “naturlig anoreksi-lignende krop” og dertil små bryster (det er jo high-fashion i stedet for pornografisk, ik’?) men med 1,66 cm fra top til tå må jeg nok opgive modeldrømmen. Jeg har lært at anerkende hver eneste skønhedsfejl (og de er heller ikke få) men nægter at lade dem ødelægge selvtilliden. Jeg må dog nok indrømme at jeg til tider forfærdes over de “kurvede” kvinders had mod de tynde modeller (jeg forstår da hævntørsten) men føler samtidig medlidenhed med de kvinder som er – naturligt – endnu tyndere og med mindre bryster end mig som også påvirkes af deres afsky for dette “ideal.” Alle kvinder ER smukke men derfor fornægter jeg ikke min fascination af de “overnaturlige” modellers skønhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Dengang du havde din egen farve, langt hår og var sammen med din gamle kæreste synes jeg du var smuk. Og blev betaget af dig. Dengang var du ægte. Indser nu at du måske bruger din vilde hårfarve etc. til at blive mere “overnaturlig”, men jeg synes virkelig at det specielle ved dig ses bedst når du er helt naturlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Du mener lange extenaions, Hehe. Beklager at bryde illusionen, men mit hår har aldrig været langt og naturligt. Du virker en kende negativ, synes jeg. Bliv hellere hjemme med dén attitude egenligt, du kunne jo seriøst få skadet nogen :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • zen

    Jeg har fra barnsben af, altid været meget fascineret af æstetik. men diskussioner om et forvrænget skønhedsideal og usund selvkritik fra piger der sammenligner sig med modeller, har jeg altid taget afstand fra og egentlig aldrig rigtig forstået. Et smukt ansigt for mig er ligesom et smukt landskab eller smuk arkitektur bare noget man betages af og som kan give en følelse af harmoni og sindsro. en smuk struktur har jo langt fra noget at gøre med tiltrækning. der spiller duft, stemme, karisma, intelligens, måden vi bærer os på og måden vi klæder os på meget mere ind. så jeg har aldrig følt at en smuk dame et eller andet sted i verden har noget med min persona at gøre. vi burde bare alle bestræbe os på at blive den bedste version af os selv, værdsætte skønhed og lade være med at være misundelige eller have dårligt selvværd, for det gør os, hvis noget, kun grimmere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er ét ord, man skal huske på i denne sammenhæng: retouchering. Jeg siger ikke, at modeller ikke er smukke, for det er de absolut – og størstedelen er valgt netop fordi af de små quirks, de små detaljer i deres udseende, der skiller sig ud fra mængden. Som buskede øjenbryn, høje kindben og mellemrum mellem fortænderne. Modeller er marketing – ikke alle ser godt ud i alt tøj, med alt makeup, det er det, der skaber konkurrence i netop den branche. At man skal passe et andet menneskes image. For selvom Cara Delevigne eksempelvis er kommet ufatteligt langt på hendes smukke udseende og fantastiske personlighed, så er langt størstedelen af modeller kun til for at være et medie, hvori en designer kan fremstille deres egen vision gennem tøj og sminke.

    Grunden til, jeg måske lyder en anelse hård, er at jeg lavede en opgave op netop dette i gymnasiet. Og det er altså ikke små retoucheringer og ændringer, der bliver lavet i magasiner og reklamer – de forventer slanke piger, men redigerer tydelige ribben væk, så de ikke ser usunde ud. Fremhæver kindbenene, laver overlæben lidt mindre eller større… Alle de små fejl, som vi almindelige dødelige render rundt med, har de også – vi får dem bare ikke at se i medierne. Og det er der magien lægger, for det er jo det vi vil have det meste af tiden – den rene hud, den flotte knoglestruktur. Alt sammen noget, der er fabrikeret til at passe et ideal, som netop adskiller modellerne fra os andre.

    Jeg synes det vigtigste man kan have med sig, er udstråling. At huske at man ikke behøver at kunne lide alt ved sig selv, men så skal man også kunne elske (ikke bare lide) de ting, man finder positivt. Så bliver man lige den ekstra smule smukkere, for en selvsikker udstråling er jo bare sexet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes egentlig, at der er kommet en fin kultur inden for model-verdenen fordi de netop gerne må skinne igennem med deres personlighed og det ofte er deres ’skæve’ finurligheder som bliver deres varemærke. At de så har meget høje kindben, stænger der rækker til skyerne og alt det der, er en anden snak, men jeg synes det er så fedt, at der er kommet fokus på det individuelle, for ja, vi er forskellige og gudskelov for det!
    http://www.theinsight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sillewholikeren

    Jeg bevæger mig så langt væk fra skønhedsidealerne som muligt, for de gør mig ikke andet end ked af det og usikker. Især fordi jeg ikke er “jeg er grim” sagt af en pige, der er alt andet end – men fordi, hvis mit liv var en Disney film ville jeg være quasimodo fra klokkeren i notre dame.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rebecca

      Det er jeg sikker på du ikke er. Alle de ting der gør en usikker på sig selv når man er ung, er de ting du vil sætte allerhøjest senere hen. Fordi det er de ting det får dig til at skille dig ud fra mængden, gør dig til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Magnus

    I øvrigt: Jeg kan forstå at du kan censurere kommentarer på dine blogs. Er det ikke lidt uprofessionelt at fjerne alle kommentarer, der ikke er rosende ord?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er ikke engang et valg – alle kommentarer skal bare godkendes inden offentliggørelse. Og jeg synes faktisk netop at det er fantastisk, at jeg selv bestemmer indhold og dertilkommende debatter i kommentarfeltet, når jeg nu er ejer at bloggen. Desuden vil jeg pointere, at jeg måske sletter 1% af de kommentarer, jeg modtager.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Hun har ikke slettet nogle af mine, selvom de ikke altid er rosende, er de tydeligt subjektive – og ærlige. Desuden er der ingen grund til at svine folk unødvendigt og bare fordi man kan :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Magnus

    Rent teoretisk synes jeg det er en smule misvisende at henvise til “model-skønhed” som værende et overnaturligt fænomen. På den måde hæver du en bestemt og opstillet skønhed udover det naturlige. Jeg kan forstå at man går rundt med usikkerheder omkring sit udseende, og det er vel at forvente, når man bliver bombarderet med tusindevis af definitioner af skønhed og stil, både i gadebilledet, og på blogs som din, men en direkte adskillelse mellem overnaturlig og naturlig skønhed ,føler jeg ikke er sundt for hverken modelbranchen eller “os, de almindelige dødelige”. Jeg synes at det er en interessant problemstilling at tage op, og det er tydeligt at du reflekterer over det, men ved at idealisere model-skønhed som værende noget man absolut bør tilstræbe, virker din stillingtagen ærlig talt… en smule gammeldags. Måske ville det være mere konstruktivt for alle parter, hvis du skrev lidt om forskellige kultures opfattelse af skønhed?

    Alt det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Du har har ganske ret – men ikke desto mindre er det sådan, jeg tænker omkring emnet. Det er også svært at skulle reflektere anderledes på mit online medie end i hovedet – jeg forsøger at holde det ægte. Og det er altså min holdning til emnet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Magnus

      jeg synes at du har et ansvar overfor dine læsere, og det ansvar er netop ikke kun din egen mening, men en objektiv vurdering af et bestemt emne. Jeg ved at blogs er, per definition, en personlig fundering over, i dette tilfælde, mode og den dertilhørende industri, men for mit vedkommende, virker den her klassiske “model-udeseendet er overnaturligt, og burde anses som skabeloner for skønhed”-mentalitet, lidt for meget i den ene retning. Jeg tror det kunne gavne dine argumenter, hvis du gik lidt mere i dybden med HVORFOR du betages af model-skønheden, i stedet for en konstatering. Jeg håber samtidig du forstå at det her er konstruktiv kritik, som jeg håber at du kan bruge til noget… ja… konstruktivt.

      kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ved godt, at du argumenterer for at Marie selv skal fundere over hvorfor hun finder modellers skønhed overnaturlig. Jeg kan af gode grunde ikke sige hvorfor hun er af den holdning, men personligt så synes jeg i aller højeste grad at der ER tale om noget overnaturligt eller i hvert fald unaturligt når man snakker om den model-skønhed der fremgår på billeder i blade, idet retouchering altså kan gøre enormt meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg misunder også meget den “overnaturlige” skønhed, som du kalder det. Der noget fint og overdådigt over modellernes look. Selvom mange siger, at “rigtige kvinder har former”, så synes jeg alligevel, der er noget smukt over deres høje, spinkle kroppe med thigh gabs og et ansigt så fint så fint med de høje kindben. Når dette så er sagt, kan jeg sagtens kigge på en kvinde med former, og tænke “gid det var mig”, men jeg kigger nok mest på de tynde modeller som et uopnåeligt skønhedsideal, da jeg ikke selv er så heldig med mine former. Derfor er det nemmere for mig at acceptere mine små bryster, når jeg ser en smuk model med små bryster.
    Dog ville det ideelle da være en blanding; slank og med former. Og her synes jeg faktisk, DU passer ind. Jeg ved godt, du ikke er ude efter at fiske efter komplimenter, men nu spurgte du selv efter min mening ;-) Jeg ser nemlig også ofte på bloggere som en form for skønhedsideal, da I er ufattelig smukke, men alligevel “almindelige”. Du er simpelthen så smuk og har en helt fantastisk krop, men du er ikke så høj (hvilket man egentlig først lægger rigtig mærke til når du står sammen med Sophus). Dette gør dig smuk på den naturlige måde, synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    “De 180 høje alfer med høje kindben og thigh gabs” anser jeg som idealet. Jeg er dog alligevel godt klar over, at jeg aldrig bliver 20 cm højere… (uden ubehagelige, høje sko). Jeg kan godt se grunden til, at nogen ønsker, at der skal sættes mere (positiv – vel og mærke) fokus på de kvindelige former, men når jeg selv er meget, men naturligt tynd, så er det ikke dét, jeg lægger størst vægt på….. Jeg kan godt lide at se på disse høje, “overnaturlige” skønheder, trods alt det tøj, jeg mener ser langt bedre ud på dem, end på mig. Haha. Hav en god dag og tak for en inspirerende blog :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Du har ret, og det er måske også lige dét med, at “de” kan klæde sig i alt, de vil, og stadigvæk se fantastiske ud, jeg misunder!
      Og mange tak skal du have – god weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Det har vel også en betydning, at alt tøj bliver lavet for at se godt ud netop på den kropstype?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Helt rigtigt! Så er det ligesom svært for os andre at være med :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg misunder din skønhed! DU har nemlig noget af det dér ekstraordinære.. Bla. at du skaber din egen stil og så også dit udseende i helhed.
    Knus :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Wow, hvor er du sød! For en god ordens skyld må jeg hellere pointere, at jeg ikke fisker efter komplimenter – men når de kommer, er de fandeme vellidt. Tusind tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har altid synes, at det har været interessant hvordan (især) piger reagerer mod denne type skønhed. Nogen bliver arrige og laver straks en reference til Nivea-reklamerne (hvor “alle” slags kvinder optræder) og pointerer at dette er skønhed – af en eller anden grund er det altid denne reklame de tager op. Så er der de piger der anser model-skønhed som et ideal, men jeg synes at jo ældre jeg er blevet jo færre af mine bekendte idealiserer modeller. Og så er der jo tusind andre meninger man kan have til dette…

    Personligt var skønhed ikke vigtigt for mig før jeg blev 20 år og flyttede hjemmefra. I samme periode blev en af mine veninder ansat som model, og har haft nogle gode jobs lige siden. Hendes job gav mig et indsigt i denne branche, og af en eller anden grund synes jeg pludselig ikke at skønhed virkede uopnåeligt længere: Modeller får fremhævet deres bedste sider på fotos og når der lægges make up og styles. Vi har alle som mennesker gode, unikke og dårlige sider af os selv, og de to første skal fremhæves. Her mener jeg yderligere at når din personlighed er repræsenteret gennem din skønhed, så er det lige meget om du er kraftigt bygget, slank, kort, lang eller har ar/modersmærker. Men, alt i alt mener jeg at så længe du er et godt menneske, ved dig selv og ved andre, så er du smuk – for DET er den bedste side ved dig og alle andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kirstine

      Kunne ikke være mere enig – især i forhold til hvor stor betydning udseendet generelt har. Jo ældre jeg bliver, jo mindre fylder det. For mig (og jeg ligger ikke engang i ‘almindelig-pæn’ kategorien, dog er jeg ikke decideret grim) har udseendet reelt set (næsten) ingen betydning når det kommer til stykket. Jo vel, man kan betages – men altså, få et liv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva S.

    Så smukt skrevet :) Jeg har oplevet at glade mennesker kan “lyse” indenfra, med deres smil og udstråling bliver de attraktive for os, selvom de måske er endda langt fra en model ideal. Jeg er også fascineret af ting på kanten, for eksempel meget androgyne mennesker, som Tilda Swinton eller Andrej Pejic. Jeg ved ikke om mange ville kalde Tilda for skøn eller smuk, hun er så høj, og hendes vipper og bryn kan ikke ses – men alligevel, jeg elsker at se på billeder af hende, der er så meget udtryk. Og Andrej? Han er en mand som ser ud som en kvinde – en ret fantastisk en. Jeg elsker hvide tatoveringer, hvidblondt hår, meget mørke eller lyse øjene, jeg kan bryder mig ikke om for mange, tydelige muskler, men når man lige kan se dem bevæge sig under huden når et menneske går eller løber. Måske er det bare disse særheder, man bliver mere opmærksom på, når man beskæftiger sig med fotografi. Fregner – så mange piger vil af med dem, men de kan være så vidunderlige :) Måske skal man derfor fokusere på de små, særlige træk man har, og overveje, om de ikke er fantastiske, fordi de skelner os fra normen. Jeg har virkelig hadet mit langt rødt hår i lang lang tid, men det er bare heller ikke sjov som barn. Nu elsker jeg det, jeg er stolt af det, og jeg er ligeglad om jeg er bleg og få fregner om sommeren. Og siden jeg har besluttet mig for at elske mit hår, har jeg begyndt at få komplimenter for det. Måske ser man glædere, mere afslappet ud, når man har accepteret, at man ikke hører til model ligaen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frida Hansen

    Jeg savner til tider det kvindeideal der fx var i 50’erne, hvor det var smukt og fascinerende med de kvindelige former (her tænker jeg naturligvis på Marilyn Monroe) – hvor blev det ideal lige af?.
    Dog syntes jeg også udstråling er en enormt vigtig ting (og hvis ikke det vigtigste), når det gælder skønhed, for hvis blot en pige/kvinde har en god udstråling kan hun være det smukkeste (lige meget hvilken størrelse hun har) :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er jeg enig med dig i. Udstråling betyder så vanvittigt meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Åh Marie først, du ER smuk, for mig på den der ekstraordinære måde, som du selv nævner, speciel og ikke en af mange, du har et udseende som man ikke ser ofte.
    Jeg tænker ofte over emnet, men jeg tror også at det er fordi, man bliver beskudt med hvordan man skal se ud, hvordan tiden trends og idealer er, ligner man ikke et sådan, føler man måske man stikker lidt ud af mængden, det kan så være både på den gode eller på den dårlige måde. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tak skal du have. Og ja, du har ret. Det er svært at være glad for magasiner og blogs, for her bliver skønhed virkelig både eksponeret og manipuleret med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

A GREAT TIP: THE PERFECT SLIPPERS