WHAT MY PARENTS WANT ME TO WEAR

En sjov udfordring at stille mine forældre overfor det store dilemma at beskrive det outfit, der i deres øjne, ville klæde mig bedst:

“Mor, hvad er jeg pænest i?”
“Må jeg ikke lige se de der…. De der outfitbilleder”
“Nej, du skal selv finde på det.”
“Øhm… Jamen du er pæn i så mange ting (griner). Øhm… Noget stramt foroven, gerne en bodystocking faktisk. Sort, selvfølgelig. Og så en nederdel. Og strømpebukser. Og… Det kan både være kondisko, eller det kan være lange støvler – det kan være alt muligt. Men jeg er ikke sikker, jeg vil gerne se de billeder. Lad være med at citere mig, det er da pisseirriterende (griner). Nu tør jeg ikke sige noget. Men ligesom en Rick Owens jakke – en stram skindjakke/blazer-et-eller-andet (tager en tår rødvin og kigger skeptisk på mig). Arj, nej, ved du nu hvad (griner igen). Lad være, det var dog møgirriterende! Det kan sammelignes med dén dér abekatteleg, man legede, da man var barn!”
“Jeg skal ligesom prøve at lave dét her look, du beskriver”
“Jeg synes faktisk, du stortset kan gå i alt. Selv tøj, der er megagrimt, synes jeg, er pænt på dig. F.eks. det fængselstøj, du havde på i Zoologisk have… Wooon…. Won Hundred eller sådan noget. Det så alt for slasket ud, men da du tog jakken af, nailede du det alligevel. Og så skulle du have stram hestehale, så du ville også have brug for en elastik – så man kan se dit smukke ansigt.”

“Nå, far, hvad synes du så, jeg er er flottest i?”
“Altså, er det et outfit eller ting, jeg skal huske? Jeg forstår det ikke.”
“Det er et outfit.”
“Jeg kan huske et outfit, du havde på – hvor du havde sådan nogle sorte, højtaljede bukser på, halvhøje støvler og så tror jeg faktisk, du havde et corsage på, og så en kort jakke. Det kan jeg huske, at det syntes jeg var stilfuldt og pænt – og lidt sexet, uden at være slutty.”
“Og skal det være noget i den stil?”
“Ja, det synes jeg var pænt til dig, i hvert fald.”

Click here to translate this post into English.