LONG DISTANCE RELATIONSHIPS

GET INSPIRED BY – SOPHUS RITTO

sophus10 sophus12 sophus13 sophus9 sophus8 sophus6 sophus15 sophus1 sophus2 sophus14 sophus5 sophus16 sophus4 sophus7 sophus3..
19-årige model og kunststuderende Sophus Ritto er lige nu bosiddende i Wien. Hans stil er baseret på at turde tage chancer, han er excentrisk af natur, nogle af hans favorititems er arvet fra hans mors garderobe – og hans bedste fashionråd er “more is less”.

Hvordan vil du beskrive din stil? Jeg ønsker ikke at putte min stil ind i en bestemt genre – men jeg kan godt lide lækkert tøj og gode materialer som kashmir og silke. Hvis jeg absolut skal sætte ord på min stil, vil excentrisk og æstetisk være dækkende. Store armbevægelser og alt andet end minimalisme. Jeg elsker opmærksomhed. Jeg inspireres af forskellige stilarter såsom punk, grunge og så synes jeg, at der er noget smukt ved klassisk, italiensk tailoring. Lige for tiden er jeg f.eks. ret glad for nålestribede jakkesæt sat sammen med noget hullet. Generelt set kan jeg godt lide tøj, der engang har været enormt dyrt – men som er blevet anvendt så meget, at det knapt nok kan hænge sammen mere – og præcis denne idé udgør en stor del af min garderobe.

Hvad består din “uniform” af? Min uniform består af en langærmet, tynd Rick Owens T-shirt, et par skinny, sorte jeans, et par store læderstøvler og – afhængig af årstiden – så enten en stor, vintage pelsfrakke eller en læderjakke, og et kashmirtørklæde. Også altid et par solbriller på, og et par i tasken. Jeg forlader desuden aldrig mit hjem uden smykker – som i øjeblikket består af et hav af øreringe, et Rolex Air King ur, et guldarmbånd og en masse ringe.

Hvor kan du bedst lide af shoppe? I København er mine favoritbutikker Nag Store, Lula 2ndhand og Times Up Vintage – men jeg synes også godt om Storm og Vibskov-butikken. I Wien, hvor jeg lige nu er bosat, er der masser af luksusgenbrugsbutikker, som rammer en stil, jeg virkelig godt kan lide. Af andre butikker, der er nævneværdige her i Wien, tæller Amicis og Chigini, som forhandler de bedste luksusbrands såsom Balmain, Tom Ford, Saint Laurent og Rick Owens. Begge butikker har desuden et outlet, hvor alt fra sæsonerne forinden sælges billigere.

Hvad er god stil for dig? At tage chancer og skille sig ud i gadebilledet er god stil. Jeg kan rigtig godt lide folk, der spiller på det androgyne – og jeg synes f.eks. at kjoler og smykker klæder mænd rigtig godt. Den vigtigste accessorie vil altid være selvtillid.

Hvor inspireres du, hvad/hvem inspireres du af? Da jeg til daglig arbejder med min kunst, er det her, størstedelen af min inspiration kommer fra. Inspration kan dog komme alle vegne fra – jeg elsker russiske tatoveringer, bad tranies, wieneraktionisme og punk.

Hvem er din yndlingsdesigner? I Danmark vil det ubetinget være min ven Asger Juel Larsen, der gør et kæmpe stykke arbejde for dansk herremode, i og med at hans print og idéer er vilde, men at han samtidig formår at levere perfekt tailoring. På internationalt plan er min yndlingsdesigner Yohji Yamamoto fordi hans ting er lækre og innovative. Jeg elsker også Rick Owens for hans læder og Tom Ford for hans suits.

Hvad ville du aldrig iføre dig og hvorfor? Blå Levi’s jeans, sorte Converse og en PU læderjakke. Så ville mine dage da være talte.

Bedste fashionråd? More is less. Tag nogle chancer – det er røvsygt, når alle ligner hinanden. Alting behøver ikke at passe sammen ved første øjekast – og husk, at dét, at nogle vender sig om efter dig på gaden altid er bedre end at gå ubemærket hen. For et par dage siden blev jeg stylet til et show i Venedig, hvor jeg blev iklædt et ret så ordinært sæt i all denim. Aldrig har jeg følt mig så overset.

Translate this post into English here.

67 comments

  • Christina

    Jeg har aldrig set en fyr som ham.. hans stil er genial! Er så begejsret over, at du har lavet et indslag om ham, for han er en sand inspiration. Blev dog meget overrasket over hans alder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Ja, det er ret vildt med hans alder :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Han har altså virkelig nogle lækre items i hans garderobe! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hvor længe skal Sophus bo i Wien?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det ved han endnu ikke – måske op til syv år. Hans uddannelse er lidt skør, og jeg tror (og håber) at han vælge at flytte uddannelse til DK eller London :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hej Marie!
    Super fedt indlæg, og cool stil han har! Bliver helt inspireret!
    Ved du evt. hvor det sølv bælte, længst til højre, er fra?

    Vh. Mille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er noget vintage-noget, er jeg ret sikker på :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • navn

    Fin nok og addelels udmærket post. der er intet ivejen med levis jeans dog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jeg ejer skam selv Levi’s jeans! Jeg tror mere, det er kombinationen :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Super indlæg! Det er ikke alle, der kan slippe af sted med at klæde sig på den måde. Jeg tror han har ret i, at det hele handler om selvtillid og man kan tåle andre mennesker kigger :) Det er vi mange, der kan lære noget af ;)
    Synes det lød rigtig spændende med de russiske tatoveringer… Jeg prøvede at google det, men kan simpelthen ikke finde nogen billedeksempler… Tænkte på om du kunne linke det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Sophus har flere bøger med sådanne, måske du kan spørge på biblioteket? :-) Pg godt du nød indlægget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Hej Marie.

    Kunne vi evt. her på bloggen få lov at se nogle flere af Sophus’ værker?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Sophus kan bære sin stil, ingen tvivl om det. Den siger mig ingenting dog, men hans indretning? I’m in love. Hold nu op et blik for kvalitet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    De her indlæg er super fede – høj blogger-kvali!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophia

    Kære Marie
    Det er sådan en fed serie den der, Get inspired by! Rigtig gode indlæg og rigtig flot arbejde!:-) nu synes jeg især det her indlæg med Sophus er godt, men tror det er fordi jeg selv er meget inspireret af hans stil;-)
    Ved du, hvor han har købt sin brune Kenzo jakke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jakken er vintage og arvet fra hans mor men sååå sej! Og det bliver han nok glad for at høre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnes

    Jeg synes, det vildeste ved det hele er, at han er så ung! Han virker enormt selvstændig af en 19-årig at være (jeg er selv 18). Og ros til dig for dine “get inspired by”-indlæg :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er jeg enig med dig i. Han har seriøst også vild livserfaring, meget mere end jeg! Og tak – godt du kan lide det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hej Marie.
    Nu har jeg tænkt og tænkt og tænkt, og jeg kan ikke komme på navnet på fotografen bag det sort/hvide billede af kvinden, som ur og smykker ligger på. Kan du mon hjælpe?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så smuk og fin en mand du har. Hvor er pladespilleren fra? Den er SÅ pæn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tjekket op på det senere. Og tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hans stil er så utrolig gennemført! Synes det er så fedt at han ikke passer ind i den klassiske drenge uniform, med jeans, skjorte og sweaters! :-)

    http://stainsofpaint.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er en Wegner – IKKe en Børge Mogensen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er en Børge Mogensen :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Nej, det er ikke en Børge Mogensen.
      Det er en Wegner J16. Armlænene, understel og tværstykket – det hele er Wegner.
      Du forveksler de to stole.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er sgu ikke for at ville slås. Det går jeg ud fra, at Sophus selv ved, eftersom at det er ham, der har købt den :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • louise

      Det er uden tvivl en Børge Mogensen.
      Ryglænet er for højt til at være en J16.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julie

      Amen altså… forskellen mellem de to stole er kæmpestor! Ryglænet har præcis den højde hos J16
      Jeg lever af at sælge de stole.
      Børge Mogensens gyngestol ser overhovedet ikke sådan ud… Prøv dog at google i det mindste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Rigtig go stil- men den falder helt fra hinanden med cigaret og RØG I STUEN… Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere utiltrækkende end folk der ryger, du får ham for dig selv :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Han ryger måske to-tre cigaretter dagligt, og aldrig uden vinduerne åbne. Og næsten altid udendørs. Men uanset hvad, er det jo hans egen sag, i hans eget hjem :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Det har du fuldstændig ret i- hvad han gør i eget hjem er op til den enkelte. Men i mine øjne forsvinder lækkerheden bare når der er røg omkring en person….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Enig, det lugter og må være forfærtligt at kysse en (:

      Hvor gammel var han at i startede med at være kærester?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      17.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Så fedt! Jeg så faktisk et billede af ham i et kæææmpe shoppingcenter i Krakow, da jeg var afsted for ikke så længe siden ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hej Pernille, tog du et billede tilfældigvis af det, eller kan huske navnet på shoppingcentret og butikken, du så billedet? Så må du meget gerne maile til marie_jedig@hotmail.com ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Jeg har lige sendt et billede afsted ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Mange tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Rigtig gode billeder. Har du noget blogindlæg om dit kamera?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jeg har mange indlæg om det, prøv at søge dig frem :-) Og tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super interesssant indlæg og vildt fine billeder! Sophus virker som et inspirerende menneske der hviler meget i sig selv – sejt :)

    Emma
    http://www.thecasualcliche.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Ja, det synes jeg også! Godt at du kan lide indlægget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    På trods af at Sophus stil overhovedet ikke er mig så må jeg indrømme at han er totalt gennemført og han får tingene til at matche sammen – så en på strøget i dag, som vidst prøvede at være smart, men det lignede altså en kæmpe rodebutik og så bare så ufærdigt og rodet ud, så stor ros til at han ser så gennemført ud og får det hele til at hænge sammen! Og så beundrer jeg virkelig at han hviler så meget i sig selv – det er der godt nok mange andre der kunne lære lidt af! Inklusiv mig selv, så tror jeg vil prøve at lytte til lidt et par af hans gode råd ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      He he, ja, det kan let blive rodet med for mange mønstre, stilarter og farver i én store pærevending – men her giver jeg dig ret, det er Sophus god til at få til at lykkedes :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • plader

    sig til din kære kæreste at han vinyler går i stykker af at ligge oven på hinanden, og han hellere må skynde sig at sætte dem op :-)
    Hilsen en hvor det gør meget ondt i hjertet at se at de ligger ned! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det gør de jo heller ikke normalt, ha ha :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • plader

      de ligger da ned i kasserne :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jeg tror lige, det går :-) Ha ha

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • plader

      ens plader går i stykker af det, og det er en fact.. så det må vel være op til din kæreste om han ønsker at hans plader skal gå i stykker. ha ha…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Lige præcis :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Du kunne også bare svare “Tak, det skal jeg sige til ham” i stedet for at komme med sådan nogle flabede svar. Hun prøver jo bare at hjælpe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Eo på, jeg prøver nu slet ikke at være flabet. Mine svar må altså lige læses med et smil engang imellem :-) Overfortolkning er aldrig godt for noget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Fint indlæg Marie :) Mener du ærligt at din kæreste bruger Cloé’s kvinde parfume?;) det er skægt så forskellige man er, men hvor ser du det maskuline?! Kjoler, smykker, æstetik.. Hvis ikke jeg vidste at Sophus var en mand, havde jeg gættet på modsatte køn eller måske nærmere “til” sit eget køn. Det er ikke ondt ment, men undrer mig bare meget over hvor man kan finde det “maskuline” i sådan en mand:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Ja, han har hele tiden brugt Chloé parfumenen, som også dufter hundrede gange bedre end herreparfumer, som jeg virkelig ikke kan fordrage, hehe. For mig handler maskulinitet ikke om beklædning, og Sophus dufter jo f.eks. anderledes end mig, når han tager den på. Jeg synes netop, at det er sexet og maskulint, at Sophus hviler i sin smag og at han er kreativ og kunstnerisk. Og det tænder mig hundrede gange mere end det klassiske, stereotype billede af, hvad maskulinitet er. Hvis du oplever Sophus som person, ville du aldrig være i tvivl omkrig hans seksualitet, og hvis du oplevede ham i sengen, ville du tillade alt fra kjoler til diademer efterfølgende ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nadja

      For vildt et svar, Marie. Sådan!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Jeg er simpelthen fuldstændig, latterligt inspireret på en helt ny måde. Lækkert indlæg!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Godt at høre, søde Ida.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super smukke og inspirende billeder, whhhhhaauuuuuuu.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

LONG DISTANCE RELATIONSHIPS