SOME (NEW) RANDOM FACTS ABOUT ME

BIG DECISIONS

floating-balloon-black-white
Jeg har taget en kæmpestor beslutning, der også vil komme til at involvere jer. Jeg har nemlig valgt at blive fuldtidsblogger (med alt, der hører med), og er af samme årsag droppet ud af mit studie. Er jeg nervøs for, hvordan det skal gå? Ja, men jeg er også sindssygt stolt og glad over endelig at kunne fokusere min energi i noget, der både bærer frugt, modner mig og som jeg absolut elsker.

At skulle studere 37 timer ugentligt og oveni arbejde minimum 50 timer på bloggen blev for meget til sidst, og jeg valgte at prioritere dét, der både gjorde mig gladest, og som jeg så  flest fremtidsmæssige muligheder i. Hermed ikke sagt, at jeg skal fortsætte som blogger til den dag, jeg dør, eller at jeg aldrig skal tage en uddannelse – men der foregår en masse ting omkring mig på baggrund af bloggen, som jeg nu vil sætte i fokus.

Det skal siges, at den uddannelse, jeg var i gang med (designteknologi med speciale i design på KEA, læs eventuelt mere her), er en ganske udmærket uddannelse – men bare ikke stedet for mig, da jeg langt hen ad vejen hellere “vil selv” (som man sagde, da man var barn), og heldigvis også har mulighed for at prøve en masse af de ting i praksis, der læres om på studiet. Jeg føler, at en kæmpe byrde er blevet taget af mit bryst, og at det absolut er den rigtige beslutning. Det værste bliver nok egentlig at undvære min klasse, som jeg var blevet aldeles glad for.

Jeg håber, at I bakker mig op, og fortsat giver mig moralsk støtte og motivation. Det var været et svært skridt at tage, fordi den gængse vej selvfølgelig ville være vedholdenhed omkring studiet og herved at få et job relateret til dette – men jeg tror på, at jeg kan gå en anden vej. Om ikke andet, kan jeg altid starte studie igen på et andet tidspunkt.

I just made a big decision. I have chosen to become a full time blogger. From now on my main priority will be the blog and everything around it. I hope that you support my decision and that you will continue to follow VILDE KANINER.

34 comments

  • Rikke

    Jeg tænker på når nu du er droppet ud af dit studie og samtidig ikke er så glad for at bo der hvor du bor, om du har overvejet at flytte til Wien og Sophus? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tanken har strejfet mig – men at bo i Wien ligger sgu for langt fra både familie og job. Selvom mit job er meget frit med hensyn til lokation, så er Wien ikke just en modeby. Jeg ønsker at kunne deltage i events og pressearrangementer hjemme i DK :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Det kommer til at gå dig godt, det er jeg sikker på! Du er et smukt og beundringsværdigt menneske. Held og lykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Never confuse education with intelligence!

    Jeg valgte selv at stoppe efter de to år det tager som designteknolog, i stedet for at videreuddanne mig og tage bacheloren oveni som næsten alle mine medstuderende valgte. Jeg ville hellere ud og få en masse erfaring efter jeg afsluttede de første 2 år og det har bragt mig hertil hvor jeg er i dag, med fuldtidsjob som designassistent og erfaringer jeg ikke ville have været foruden. Har lært SÅ meget om mig selv det sidste års tid :-) man kan hvad man vil med hjertet på det rette sted!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Do what makes you happy – så er det aldrig forkert! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SEJT smukke! x

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • wow, det er et stort og modig skridt at tage ;)
    Men hvis nogle skulle kunne gøre det, er det helt klart dig :)

    -http://imaginelifeandfashion.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Stor respekt til dig for at turde at tage sådan en beslutning :) det fik mig til at tænke på en udsendelse jeg så på dr, som omhandler mange af de ting du sikkert har overvejet før du tog din beslutning (Her er et link hvis du skulle være interesseret http://www.dr.dk/tv/se/sadan-er-det-bare/sadan-er-det-bare-7-9/)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op, for en stor beslutning – go for it :)

    http://www.neverysblog.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rikke gade

    Jeg har stor respekt for dig Marie, så mega dygtig og hårdtarbejdende. Jeg er meget glad for, at du har fulgt dit hjerte og droppet ud, for jeg er sikker på, at du har truffen den rigtige beslutning. xx
    Kys og kram fra en fast læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Wow. Sikke en beslutning. Du er sej Marie og du om nogen har evner til at klare dette store skridt. Selvfølgelig viser vi dig vedvarende støtte ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spændende, men risikabel beslutning! Det er modigt af dig – netop fordi det er så risci, så er jeg sikker på, du nok skal gøre alt, der skal til, for at rykke din blog helt til international-tops.
    Det er desuden vigtigt at huske på, at man kan føle sig ensom ganske let, når ikke man hver dag kommer (langt) ud af huset og fast dyrker en form for socialliv på sit studie. Og det kan komme til at påvirke din blog, hvis du er nede – men husk, at du har MANGE læsere der inspireres af dig, og at du aldrig er alene :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hvor er det fedt! Vi skal gøre alt for at give dig støtte og motivation! Og ikke mindst blive ved med at læse dine fantastiske indlæg! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fedt, Marie! Kæft, hvor er du sej :-)! Tillykke og held og lykke med det fremover, jeg vil i hvert fald glæde mig til fortsat at læse med :-)

    http://beingblackster.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tror du bliver rigtigt glad for din beslutning :-) Jeg har selv lige truffet en meget stor beslutning i fht. min uddanelse for en uge siden. Det er meget nyt, men jeg er utroligt glad og lettet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine K

    SÅDAN!!!!!!

    Har altid været så imponeret over, at folk tør kaste sig ud i lidt mere “atypiske” jobs, hvor man ikke helt (måske overhovedet ikke!?) kender fremtiden og mulighederne, men derimod SELV skaber dem! Det har jeg virkelig stor respekt for, og håber – og tror på – det lykkes dig. Selvfølgelig har det ikke været en let beslutning, men blot det, at du ikke længere skal spekulere i fordele/ulemper, ja/nej… må give en stor frihed og virkelig være en lettelse :-)

    Et stort tillykke herfra

    Hav en dejlig solskinsdag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det sejt, Marie. Ikke at du er droppet ud ligefrem, men at du har gjort det fordi du har taget et valg (et velovervejet et endda) og vælger at følge dit hjerte. Der er SÅ meget fokus på, at man skal tage uddannelse, for det er det eneste rigtige, og at det skal gå skide stærkt, for “man er jo ikke ung forevig”. Men hvad så? Man har hele livet til at lære, og det gælder sgu om at tage fat i de chancer man får og har når de faktisk er der, og så at få det bedste ud af det.

    Uddannelse er vældig fint, men hvis man ikke skal bruge det med det samme, så er det fint at vente. Og du har så meget succes med bloggen, at dit valg er fuldt ud forståeligt. Al held og lykke til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke dog en fantastisk nyhed! Omend det er et helt forfærdeligt udtryk (og jeg undskylder for det faktum at jeg bruger det), så må det her være en win win situation! ;)

    Det er selvfølgelig ærgerligt at skilles fra ens klasse, men det afholder dig jo ikke fra at se dem i fritiden. Det er jo altid noget!

    Jeg glæder mig til flere fantastiske indlæg fra din side af. Dit væsen, personlighed, udseende (alt) er utrolig inspirerende!

    Jeg vil slutte af med at sige stor applaus til dig, for at tage chancen og følge dit hjerte på trods af samfundets ‘forventninger’ om uddannelsen og den lige vej.

    //L.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er virkelig en fed og modig beslutning! Generelt det ikke at studere bliver der set meget ned på, men du er jo allerede nået virkelig langt med bloggen, lyder som den bedste ide så også at satse på det! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke og kæmpe respekt til dig.
    Fantastisk at du har det mod, men med dine talenter skal nok gå dig rigtig godt. God vind, jeg hænger på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Puha, godt for dig, Marie! Lyder som om, du har gjort det helt rigtige. Var liiige bange for, at du ville skrive at du også droppede bloggersdelight – heldigvis ikke. Er det din plan at fortsætte her som fuldtidsblogger? Uanset hvad: tillykke med dit nye job :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Mange tusind tak! Lige nu bliver jeg. Jeg er rigtig glad for samarbejdet med Bloggers Delight, som tingene ser ud nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Kæmpe tillykke, Marie ! Du er også en af de eneste så ville være i stand til at kunne blive fuldtidsblogger! :) Jeg ønsker dig det bedste, og synes det er fedt,at du vælger med hjertet frem for at følge normen om at man SKAL uddanne sig! Uddannelse kan man jo altid tage, men din mulighed her er ret så uopnåelig for mange !! og så er du vel også frit stillet i forhold til, at kunne rejse oftere ned til din kæreste? Jeg gælder mig til at følge dig fremomver herinde ! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tusindmange tak! Jo, det betyder bl.a. At jeg kan besøge Sophus mere frit – men mit hovedfokus er nu i Danmark!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig beundringsværdig beslutning! Jeg kunne lige forestille mig, hvor stort et spring det er, især når den gængse opfattelse i samfundet er, at man skal gå den lige vej med uddannelse.

    Cool gjort, Marie! Det er smukt, at du følger din drøm! Kæmpe cadeau!

    http://www.enestund.squarespace.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Lige præcis. Halvdelen fordømmer beslutningen, inden jeg overhovedet når at forklare mig. Mange tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Hold kæft hvor er du sej! Du ønskes alt held og lykke herfra – og med massere af opbarkning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      TAK skal du have! Det betyder så meget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Niels Holger

    Dagen er reddet! Held og lykke med det – tror det bliver godt :*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tak min skat! Du er altid så opbakkende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

SOME (NEW) RANDOM FACTS ABOUT ME