LONG DISTANCE RELATIONSHIPS

wiendanmark
Så bliver det personligt herinde. En del af jer spørger nysgerrigt ind til min kæreste Sophus’ og mit forhold både i kommentarfeltet og privat på mail. Sagen er den, at Sophus i oktober sidste år flyttede til Wien i Østrig for at studere fine arts på Kunstakademiet. Hans drømmestudie. Mine rødder er og bliver dog herhjemme i Danmark, i hvert fald for nu, og på trods af at arbejde freelance have frie arbejdstider (og steder), ønsker jeg at have Danmark som mit hjem, at have min familie og venner indenfor nogenlunde rækkevidde, og deltage i events og arrangementer herhjemme i forbindelse med bloggen og min drøm om en designkarriere. Desuden taler jeg ikke specielt godt tysk, så der er også en sprolig barriere i forhold til at arbejde og danne relationer i Wien, hvor alle bestemt ikke taler særlig godt engelsk. Og det for altid vil være sådan, skal jeg ikke kunne sige, men for nu har jeg brug for den ro, Danmark giver mig.

Sophus skal studere minimum tre år i Wien, hvilket leder til det store spørgsmål – hvordan er det, at leve i et langdistanceforhold? Og mit svar er enkelt. Det er forfærdeligt. Ikke at vores forhold er forfærdeligt – tvært i mod – når vi endelig ses er det ekstrem intens kærlighed og en skærpet omkærksomhed på at være sammen og tilfredsstille hinanden på alle tænkelige måder – men at undvære hinanden i lange perioder er bestemt ikke min kop te. Jeg har brug for fysisk berøring og bekræftelse – og jeg synes efterhånden, at jeg er så voksen, at det, at have en kæreste, også betyder at bo sammen.

Det ledte også til, at Sophus og jeg i en kort periode valgte at sætte forholdet på pause, for at fundere over prioriteringer, og for at prøve af, om vi reelt set kunne undvære hinanden, hvilket ikke viste sig at være muligt. Det er en kæmpe frustration at afstand skal være så stor en faktor for mig, men det er det nu engang. Så lige nu prøver vi bare at få det til at fungere. Vi ses cirka to gange mådentligt i kortere eller længere perioder – og så er Sophus’ studie heldigvis fyldt med lange semesterpauser og ferier. Det tager kun 1,5 time at flyve til Wien, og turen til- og fra lufthavnen er forholdsvis kort. Det er dog virkelig hårdt. Jeg håber, jeg får et mere afslappet forhold til fysisk nærvær i fremtiden, eller at der sker et eller andet, gør bringer os fysisk tættere på hinanden – for ellers bliver det godt nok nogle hårde år.

Click here to translate this post.

GET INSPIRED BY – ANN-SOFIE KRAGH

annsofie1annsofie2annsofie3annsofie4
Den Østerbro-bosatte, 20årige, nystartede blogger fra Watch My Hippo, Ann-Sofie Kragh, har en forkærlighed for farven sort, skandinavisk minimalisme og rene linjer.

Hvordan vil du beskrive din stil? Min stil er generelt meget sort, det kommer jeg ikke udenom. Jeg går meget op i at mit tøj er i god kvalitet – og så er jeg ligeglad hvad mærket så end hedder. Min stil er både rå og feminin på en og samme tid, og jeg elsker, at jeg kan bruge alt i min garderobe sammen. Jeg iklæder mig for det meste enten en nederdel, kjole eller et par læderbusker, og har altid en masse smykker på. Jeg følger aldrig trends slavisk, men følger min intuition og sørger for at bevare det jeg står for. Hvad består din “uniform” af? Min uniform består af støvler, nederdel og læderjakke tilsat en lækker taske og smykker ”en masse”. Hvor kan du bedst lide af shoppe? Jeg shopper mest online og jeg undersøger meget priser før jeg køber noget; det har jeg lært af min far. Da meget af det tøj jeg køber er forholdsvis dyrt, så sørger jeg altid for at købe det på udsalg eller på Trendsales hvis muligt. Jeg er også stor fan af 2ndhand butikker, her kan nævnes Magnolias luksus 2ndhand, der bestemt er et besøg værd. Udover det synes jeg , at de bedste butikker i København er Holly Golightly og Kassandra, da disse fører nogle lækre brands. Hvad er god stil for dig? God stil for mig er når folk bærer sig selv godt og udtrykker selvtillid. Jeg synes ikke, at man kun har god stil hvis man bærer et bestemte item eller mærke. For mig er god stil gennemført stil, så kan man være nok så street og 80 år gammel, men hvis personen bærer outfittet rigtigt, er det lige meget hvad end der står i nakken. Hvor inspireres du, hvad/hvem inspireres du af? Uha, jeg finder inspiration næsten alle steder. Det er alt fra Københavns gader til magasiner og blogs. Hvem er din yndlingsdesigner? Rick Owens og Hedi Slimane grundet deres specielle og helt unikke items og måde at udtrykke sig på. Hvad ville du aldrig iføre dig og hvorfor? Jeg ville aldrig iføre mig noget der var syntetisk. Jeg hader falsk læder og pels, da jeg går meget op i kvalitet og den ”ægte” vare. Jeg går generelt heller ikke i joggingtøj, da jeg synes det er uklædeligt. Bedste fashionråd? Hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl.

Translate this post here.

15 TIPS TO THE 15 YEAR OLD ME

birthdaycat
Det er 7,5 år siden, jeg var 15. Det lyder helt vildt, synes jeg. Jeg føler mig selvfølgelig ældre og mere moden nu, men jeg kan stadigvæk fremkalde alle de forfærdelige og fantastiske følelser, mit 15årige jeg oplevede. Derfor tænkte jeg, at det var en sjov øvelse eller opgave at lave en liste med ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst dengang. I må endelig komme med flere tilføjelser til listen i kommentarfeltet, som passer til jer selv:

1. Lad være med at plukke dine øjenbryn. 2. Du er pænest med lyst hår, så lad være med så meget som at tænke på at farve det mørkt. 3. Dine forældre er ikke pinlige, tværtimod elsker de fleste dem faktisk. 4. Lad være med at forelske dig i drenge, der svækker dit selvværd. 5. Drop solariet. 6. Værdsæt at din farmor er i live. 7. Det er ikke din skyld, at din søster er syg, så lad være med at lade det fylde din hverdag. 8. Drop nervøsiteten, når nu er til auditions; du kan jo godt. 9. Tag flere chancer – du kan godt tåle at få revet kontrollen fra dig et kort øjeblik. 10. Lad være med at skamme dig over dine interesser og tilbøjeligheder – det betaler sig at skille sig ud. 11. Lad være med at kysse på drenge med kærester, det får du kun uvenner af. 12. Blogging er ikke en døgnflue, så hold gejsten oppe, selvom de griner af dig. 13. Hold dig langt fra tøsefnidder. 14. Du er ikke tyk – du bliver i hvert fald aldrig så tynd igen, som du er nu. 15. Louis Vuittons Monogram Canvas-trenden vil gå over.

15 tips to the 15 year old me. Translate this post here.

GET INSPIRED BY – SARA SAMUCHA

SARA1 sara2
Den 25årige skønhed Sara Samucha studerer Østeuropastudier på KU, er ejer af Lula 2ndhand Luxury i København K, hvor hun også bor, og blogger desuden på Samucha. Hun elsker farven grå og beundrer Charlotte Gainsbourg for sin tidsløse stil.

Hvordan vil du beskrive din stil? Casual, underspillet, nok også lidt sporty, og så elsker jeg farven grå. Hvad består din “uniform” af? Jeans. Støvler, en blød strik. Ofte med en opsigsvækkende jakke. Hvor kan du bedst lide af shoppe? I Lula! Haha, men ellers er jeg glad for Another Nue, Lubarol, Heartmade – og på nettet er mytheresa altid et hit. Hvad er god stil for dig? For mig er god stil ikke at være slave af tendenser. At klæde sig efter sin figur og sine fortrin, og at føle sig tilpas i det man har på. Ellers kan det være ligemeget. Hvor inspireres du, hvad/hvem inspireres du af? Ofte er det meget folk på gaden, på Instagram og på diverse blogs. F.eks altamiranyc. Jeg synes Charlotte Gainsbourg gør det godt, fordi hun er så tidløs i sin stil. Caroline Brasch ser evigt cool og skødeløs ud og er altid spændende at betragte. Hvem er din yndlingsdesigner? Uha, den er svær. Af danske designere synes jeg at Julie Fagerholt gør et fremragende stykke arbejde. Det samme gælder for Nue Notes egen linje. Ellers hælder jeg mest til franske mærker som Maje, Isabel Marant, Surface 2 air, Chanel og The Kooples. Og så selvfølgelig Acne. Hvad ville du aldrig iføre dig – og hvorfor? Pencilskirst. Det er jeg bare ikke høj nok til. Bedste fashionråd? Det er en kliche men vær tro mod din stil. Og føl dig tilpas i det du har på.

Click here to translate this post into English.

BIG DECISIONS

floating-balloon-black-white
Jeg har taget en kæmpestor beslutning, der også vil komme til at involvere jer. Jeg har nemlig valgt at blive fuldtidsblogger (med alt, der hører med), og er af samme årsag droppet ud af mit studie. Er jeg nervøs for, hvordan det skal gå? Ja, men jeg er også sindssygt stolt og glad over endelig at kunne fokusere min energi i noget, der både bærer frugt, modner mig og som jeg absolut elsker.

At skulle studere 37 timer ugentligt og oveni arbejde minimum 50 timer på bloggen blev for meget til sidst, og jeg valgte at prioritere dét, der både gjorde mig gladest, og som jeg så  flest fremtidsmæssige muligheder i. Hermed ikke sagt, at jeg skal fortsætte som blogger til den dag, jeg dør, eller at jeg aldrig skal tage en uddannelse – men der foregår en masse ting omkring mig på baggrund af bloggen, som jeg nu vil sætte i fokus.

Det skal siges, at den uddannelse, jeg var i gang med (designteknologi med speciale i design på KEA, læs eventuelt mere her), er en ganske udmærket uddannelse – men bare ikke stedet for mig, da jeg langt hen ad vejen hellere “vil selv” (som man sagde, da man var barn), og heldigvis også har mulighed for at prøve en masse af de ting i praksis, der læres om på studiet. Jeg føler, at en kæmpe byrde er blevet taget af mit bryst, og at det absolut er den rigtige beslutning. Det værste bliver nok egentlig at undvære min klasse, som jeg var blevet aldeles glad for.

Jeg håber, at I bakker mig op, og fortsat giver mig moralsk støtte og motivation. Det var været et svært skridt at tage, fordi den gængse vej selvfølgelig ville være vedholdenhed omkring studiet og herved at få et job relateret til dette – men jeg tror på, at jeg kan gå en anden vej. Om ikke andet, kan jeg altid starte studie igen på et andet tidspunkt.

I just made a big decision. I have chosen to become a full time blogger. From now on my main priority will be the blog and everything around it. I hope that you support my decision and that you will continue to follow VILDE KANINER.