DRESSES AND BOOTS

MAINLINE VS LITTLESIS

tumblr_mmh6k8Y1pj1rbrnx8o1_1280
Der er sket en kæmpe tendens i denne del af den fashionable verden. En tendens, der giver den mere almindelige borger råd og mulighed for en lille bid af denne eksklusive modehimmel.

c
Tendensen kaldes underlinje eller LAB (label), men jeg kan bedre lide termen “søsterlinjer”: Store, dyre, velkendte og ekstremt eksklusive (i visse tilfælde stort set ubetalelige) brands, såsom Balmain, Rick Owens, Damir Doma, Vanessa Bruno, Alexander Wang, Chloé, har nemlig pludselig fået småsøskende ved navn Pierre Balmain, Rick Owens Lilies/DRKSHDW, Silent Damir Doma, Vanessa Bruno Athe, T by Alexander Wang og See by Chloé. Listen er lang, men fællestræk for disse småsøskende er en mere kommerciel, betalelig, simpel og let anvendelig tilgang til eksklusivitet.

Som oftest er undskyldningen en basislinje; og hvor meget man end ønsker det, burde prisvariationen af en T-shirt i bomuld ikke kunne variere flere tusinde kroner. Derfor kreeres underlinjerne. Det er en mulighed for designerne til at skabe tøj med udgangspunkt i i mere “borgerlige” prisklasser, dog som oftere med ringere kvalitet som resultat. Men igen – en bomuldsbluse vil altid være en bomuldsbluse. Jeg selv er stor fortaler for denne trend. Jeg kan tydeligt huske min første top fra Chloés lillesøster See by Chloé, som gav en 14-årig Marie mulighed for at smage et smule af den modehimmel, jeg var så fascineret af. Det smarte er nemlig, at det stadigvæk holdes i designerenes universer, og derfor rent stilmæssigt ligger tæt på “originalerne”. Ikke nok med, at underlinjerne er mere betalige – de er altså også henvendt et større publikum.

Jeg tror, at tendensen er udsprunget som resultat af finanskrisen. Pludselig havde man ikke længere råd til at frådse og købe mange, dyre beklædningsdele, men fokuserede måske i stedet på de få, gode items såsom lædervarer og andre materialebaserede klæder, og herved også at købe basisvarer såsom bomulds T-shirts og denimjeans hos highstreetbutikkerne. For at beholde konkurrenceevnen, måtte priserne på nogle varer sænkes. For ikke at lade det gå ud over de varer, hos modehusene, der reelt set var dyre i produktion af diverse årsager, valgte man at smide mere basale items under et andet brandnavn, der stadigvæk forbandt varerne med de originale brands hos forbrugerne.

Det er galskab at betale mange penge for basisvarer, vil en del af jer sikkert mene. Og jeg forstår jer tildels godt. Jeg bestræber mig altid på at købe basistøj på udsalg eller brugt på f.eks. Trendsales, og ender som oftest hos disse famøse søsterlinjer. De mere enkeltstående items eller designergenistreger foretrækker jeg dog at købe mainline. Jeg siger ikke, at dette er den rette måde at handle på, blot at det er, hvordan jeg foretrækker at købe tøj.

Jeg håber, at dette gav en forståelse for denne del af modeland. Det kan til tider være lidt en jungle at finde rundt i – men forhåbentligvis gjorde disse ord jer klogere på emnet. Har I holdninger til emnet? Kender I flere årsager til skabelsen af den store mængde underlinjer? Hvordan handler I som forbrugere?


Skærmbillede 2013-03-20 kl. 00.27.32

16 comments

  • Det lyder fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Jeg synes det er et godt koncept! Det at man har mulighed for at få råd til lidt luksus, uden at skulle af med rigtig mange penge. Dog synes jeg at man så stadig skal sørge for at kvaliteten er i orden.. Har hørt fra mange at f.eks. T By Alexander Wang t-shirtsene fnuldrer meget – det synes jeg måske ikke er helt på sin plads hvis man betaler 700 kr for en t-shirt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Typisk er argumentet for en oprettelse af en underlinje, at modefirmaet ønsker at skabe tøj til en yngre målgruppe, og deraf skal prisen også være lavere, da denne målgruppe ikke har samme økonomiske rådighed :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Super godt indlæg!
    Kan du give nogle tips til hvor disse søsterlinjer kan købes online? Er det primært på trendsales? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • vildekaniner

      Secondhand, ja, men ellers er det meget forskelligt fra brand til brand – måske google kan være en hjælp!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Jeg er vild med det her indlæg, Marie. Det er rigtig fedt at se at se en mere analytisk tilgang til mode.

    Jeg tror også, at de mange søsterlinjer, som du så fint kalder dem, kan skyldes, at de store modehuse vil give et alternativ til highstreet “kopierne”. I stedet for at gå i H&M og købe en T-shirt, kan man nu få fingrene i en fra T by Alexander Wang og på den måde få en snert af det “originale” og luksuriøse.

    Personligt er jeg blevet kureret for trangen til, at der skal stå eksklusive navne på de små lapper i nakken af mine trøjer og så videre. Det skyldes til dels, at jeg er studerende og derfor må prioritere, når jeg shopper. Derudover har jeg, som jeg har nævnt i en tidligere kommentar her på bloggen, fundet frem til de perfekte basistoppe – og de koster lige under 100,- kr. De er fra ASOS’ egen linje. De kommer i et væld af forskellige modeller og pasformer samt farver, og de er i rigtig lækker kvalitet. De er de eneste toppe og T-shirts, jeg har eget, som ikke bliver skæve i vask. De forbliver pæne i formen, og stoffet fnulrer eller falmer ikke selv efter mange ture i vaskemaskinen.

    Når det er sagt, så må jeg være ærlig og sige, at hvis jeg stadig havde et fuldtidsjob og ikke nogen synderlige faste udgifter, som det var tilfældet, før jeg begyndte at studere, så ville jeg da også elske at forkæle mig selv med lækkert basistøj fra alle disse søsterlinjer. Ikke fordi kvaliteten er bedre, for det tror jeg vitterligt ikke, at den er, men fordi de på et mere “psykologisk plan” tilbyder noget lækkerhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Det er virkelig et fedt koncept! Du gør et virkelig godt arbejde med bloggen.

    KYS Caroline – du kan besøge mig her http://afashionhorse.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg absolut elsker søsterlinjerne. Til trods for, at materialerne KAN være mere simple end hvis det var mainline, så synes jeg virkelig ikke det er til at mærke i længden – jeg synes der er ligeså meget PU-læder og bomuld i mainline kreationer til tider, som der er i søsterlinjerne. Og når designet er udtænkt af den samme, så er det jo nemt at vælge, for i sidste ende, når man køber designertøj, så er det æstetikken bag der er grunden.

    Jeg har nogle items fra T by Alexander Wang, og de syner overhovedet ikke som basis. Og selv med ham, så er hans t-shirts osv. lavet af rayon frem for bomuld, hvilket er et stort plus i mine øjne! Så det er ikke engang altid kvaliteten og designet bliver undertrykt i basislinjerne, og det gør det bare federe.

    http://stainsofpaint.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • t-by alexander wang er favoritten når det gælder basis t-shirts! Hvis jeg havde pengene ville jeg nok komme til at betale overpris for en t-shirt, men jeg synes hr. wang giver et godt bud til en fair pris. Jeg er virkelig glad for søsterlinjer, da det giver os mulighed for at handle de fede mærker til billige priser :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt indlæg! Flere af dem! Alle burde kende modehistorien og lære om modeverdenen, og hvem bedre til at lære os om det, end dig?!
    Be our teacher great Jedig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg elsker søsterlinjer. Virkelig. For eksempel ville jeg aldrig have råd til noget Marc Jacobs, men har en stor kollektion af Marc by Marc Jacobs ting, som jeg elsker overalt på jorden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det er sjovt du skriver at et mærke som Chloé pludselig har fået en underlinje når den har eksisteret i mange år!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • vildekaniner

      See by Chloé er ikke et nyt brand. Chloé har eksisteret mange år, men See by Chloé har kun eksisteret siden 2001, og i modebranchen er dette altså ikke betagnet som mange år, de de fleste store modehuse har mere end 50 år på bagen. Og som du også kan læse, står der rent faktisk, at jeg som 14 årig købte min første ting fra See by Chloé, og jeg er nu 21. Det er mærkeligt at smide sådan en slags kommentar, hvis man ikke har sine fakta korrekt, synes jeg. Men nu håber jeg, du forstår mit ordvalg :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe Juul

      Mon ikke bare var ment, som at 2001 er længe siden? Måske ikke i “mode-tid” men i “menneske-tid”? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror bare hun mente det som i, at hvis See by Chloé blev lanceret i 2001, så er det ikke “nyt nok” til at kunne være et resultat af finanskrisen. Men ja, set på den lange bane er det ikke mange år “søsterlinjerne” har været i spil – sammenlignet med de store modehuse.

      Jeg synes det er meget fint du tager det op Marie og fortæller, hvordan du selv benytter dig af det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      “Jeg tror, at tendensen er udsprunget som resultat af finanskrisen” – tendensen til at købe tøj fra søsterlinier eller tendensen til at modehuse vælger at skabe en søsterlinie?

      Tror blot Anna forstår din sætning som at søsterlinierne er kommet til verden, da finanskrisen indtraf.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DRESSES AND BOOTS