Jeg er en kunstnørd. Ikke i kunstens udpenslede forstand, men I det store, hele billede. Jeg elsker alt, hvad genren indebærer, og drages utrolig meget af den kreative side af mennesket. Da jeg var 9 år gammel medvirkede jeg i min første uprofessionelle musicalopsætning, og jeg blev bidt, så bidt, at jeg har fortsat, og stadigvæk, den dag i dag, gør mig i musicalkunst. Indlægget her forekommer sikkert mega irrelevant for en stor del af jer, men musical, teater og sang er så vigtig en del af mig, at den altså også bør have lidt taletid på bloggen. Rusen ved at performe er uendelig ubeskrivelig, men kan med ord forstås som værende en “udfoldelse”. Det skal prøves, før det forstås. Min yndlingsmusical er i øjeblikket “Next to Normal” – en moderne rockmusical med amerikansk oprindelse, omhandlende familien som ideal, og tabuet omkring psykiske lidelser. Hvis I ikke kender musikken fra denne musical, bør I helt seriøst afsætte et par timer, og lade jer dvæle hen i historiens intensitet og melodiernes skønhed. Generelt set er rockmusical min favoritkategori – ikke at klassisk musical er ilde set – men moderne musicals har en anden måde at fange mig på. Måske fordi jeg bedre kan relatere til historierne. Jeg har undervist børn i lokalområdet i musical siden jeg var tolv år, eller sådan noget, og jeg elsker altså både at være foran, og bag scenen.

Sang har jeg dyrket hele mit liv. Jeg ved, at der nu vil komme forespørgelser på at høre mig synge, men den slags bryder jeg mig ikke om at lægge op her på bloggen. Det er på en måde en ret intim ting, og hvis I virkelig ønsker at høre mig synge, bør I komme og se en af de musicalforestillinger, jeg årligt medvirker i. Sang giver en form for tilfredsstillelse, og arbejdet med tonerne både interesserer mig, og falder mig naturligt.

Teatralsk udfoldelse er for mig et frirum, hvor kærlighed til legen styrer slagets gang. På gymnasiet tøvede jeg ikke med at vælge faget på B-niveau, da ikke blot den tekniske del interesserede mig – den faglige del gav mig pludselig indsigt i forarbejde, analyse og tydning, og samlet set har min interesse for dramafaget taget fart. Sidste vinter/forår drev jeg dramagruppen “Tag os”, som primært gik ud på kreativ leg og indtagen af en specifik karakterer. Det var et rigtig sjovt projekt, som jeg håber at genoptage snarest.

Jeg har mange gange overvejet at lade min passion for ovenstående områder tage over min karrierevalg, men min trang til at skabe en familie er stærkere. For at være ærlig, så ønsker jeg at være mor i en tidlig alder, og centreringen omkring familien er så uendeligt vigtigt for mig, at karriere aldrig vil kunne konkurrere. Hvis du ønsker et liv som performer, må man være villig til at opgive en masse for at få en masse. Jeg kritiserer ikke erhvervet eller uddannelsen, men man skal være en ildsjæl for at brænde igennem. Hver eneste gang jeg ser en forestilling, drømmer jeg om selv at stå på scenen som professionel en dag, men når jeg igen kommer ned på jorden, er denne besættelse knap så dominerende. Derfor bliver musical, teater og sang ved interessen. En anden vigtig faktor i forhold til uddannelsesvalg er min stadigvæk mere brændende passion for mode. Jeg mener, at kunst og mode altid har været kærester, og at man netop ved at have en teatralsk indsigt i kunst, kan skabe mode på helt nye planer og niveauer. Jeg drømmer derfor om en karriere indenfor modegenren.

Okay. Et sindssygt personligt indlæg egentlig, som jeg håber, at I tog jer tid til at læse. Nu har I i hvert fald udgangspunktet for en større indsigt i min indre dramaqueen.