A REALLY STRANGE ONE

“Hvad vil du egentlig med bloggen?”. Et spørgsmål der oftest kommer ude fra. Hvis man ikke selv er inde i denne her lille bloggerverden, så kan jeg egentlig godt se, at tidsmængde og arbejde vs fortjeneste er direkte latterlig. Jeg vil gerne inspirere. Jeg vil dele. Jeg vil debatere. Jeg vil sætte mit præg på moden. Jep, min blog er en modeblog. Men som årene er gået, er min blog blevet lige så meget en del af mit liv, min hverdag og mine tanker. Men moden vil altid være i fokus her, selvom ordet “modeblog” er et dårligt begreb, fordi det spender for vildt – jeg er vel snarere en inspirationsmodeblog, gætter jeg på. Når jeg kigger rundt i blogland, kan jeg helt misunde de små bloggeres legende lette forhold til deres blogs og forhold til denne. Det er virkelig svært at få ud på skrift, det her – og det lød virkelig så meget mere intelligent i mit hoved: Jeg er ikke altid den blogger, jeg har lyst til at være. Jo, når jeg står i gerningsøjeblikket og kreerer indlægget – men sommetider, når jeg kigger tilbage, kan min lidt perfektionistiske tilgang til det her ikke klare diverse småting, og jeg kan få helt lyst til at slette hele bloggen og bare begynde forfra. Dette ville selvfølgelig aldrig blive aktuelt, det har jeg sgu lagt for meget arbejde i bloggen til at muliggøre, men i virkeligheden kan det uperfekte være det mest perfekte af det hele. Eller måske netop kombinationen af det perfekte, og det uperfekte. Shit og død for et fucking rodet indlæg.