Guggenheim

PhotobucketPhotobucket

Intern overskrift… Billeder af Lærke og jeg fra i fredags. Jeg ved godt, at jeg skriver det tit, men hold kæft hvor er jeg bare glad for hende. I dag har jeg fået løn, well, det er vi mange, der har – men lønnen har virkelig ikke rigtig battet noget. Jeg ville egentlig spørge, om I kender nogle gode highstreet eller vintage internetshops, I vil foreslå? Ikke Topshop og H&M selvfølgelig, lidt mere interessant!

Header

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Sweater fra Acne, shorts fra T by Alexander Wang, vintage sko og Ray-Ban solbriller.

I får da vel nok mange outfits-posts i øjeblikket, huh? Ret overvældende egentlig. I dag sker der sandsynligvis – min nye header kommer på bloggen. Forhåbeligvis i dag, skal lige se på det hele. Den er endelig klar og færdig, mere info følger. Jeg takker virkelig for alle de skønne bidrag, jeg har gemt dem alle på min computer, de er sikkert vældig morsomme at se tilbage på senere hen.

OPDATE: Ny header er nu klar, håber at I vil tage godt i mod den. Da det var rigtig svært at forklare, hvad jeg var på udkig efter, måtte jeg selv gribe pennen og kreere noget. Tak for alle bud!

 

Tomboy

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

Hat og kjole fra h&m – jeans, støvler og blazer fra Acne.

Der sker så mega meget i dag, og absolut kun gode ting. Jeg er derfor meget glad og meget veloplagt. Jeg vil nu drikke mig verdens største glas kakao (jeg elsker kakao). Det var egentlig ikke meget, jeg fik skrevet af tekst til dette indlæg, men der er ikke rigtig så meget mere at sige. Hav det virkelig godt i dag!

Et hattebarn

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Ret voldsomt indlæg, jeg ved det godt!

Indrømmet. Jeg elsker hatte. Jeg køber stort set en, hver gang der er mulighed for det. Min samling består i øjeblikket af hattene, I kan se på overstående billeder. I virkeligheden tror jeg, at viseværten herude har den vildeste griner på, hver gang han skal slå græsset udenfor mit udestuevindue og jeg står foran kameraet og spiller op til dans… Nå. Well. Hvilken hat kan I bedst lide?

1. Vintage, 2. Vintage stråhat, 3. H&M (har selv klippet skyggen smallere), 4. H&M Fashion Against Aids hat fra sidste års kollektion, 5. H&M bowler – er lige købt, 6. Lille bowler fra H&M – købt for hundrede år siden, 7. Feriehat købt på Kreta sidste sommer, 8. Min “Elin Kling hat”, he he, også fra H&M. Den her har jeg faktisk på i dag…

Uden sko

Photobucket

American Apparel shorts, Camilla Stærk skjorte (senere også kæmpe chunky sweater og høje støvler fra Acne). Den danske sommer på sit højeste! Jeg er virkelig glad for tiden – måske skyldes det menneskerne omkring mig, måske skyldes det mit fordoblede indtag af kaffe. Jeg er seriøst småafhængig.

Klædeskabet: Pels

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Okay, jeg er på forhånd godt klar over, at der er mange holdninger til pels. Men det ændrer ikke på, at det er et af mine absolutte yndlingsmaterialer (lige efter læder). I øjeblikket hænger disse to frakker i mit klædeskab, og jeg elsker dem begge. De er virkelig varme, og jeg bruger dem derfor kun i den seriøse vintersæson.

Den første er et arvestykke fra min oldemor. Den er i noget hjorteagtig-pels, kan ikke helt vurdere præcis hvilken slags.

Den anden er i grå kaninpels, og er købt i en random genbrugsbutik til sølle 50kr. Virkelig et fund! Den er ret slidt, men det gør mig egentlig ikke noget. Pelsen er vildt blød.

Tumblr

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

Min nye, råhvide vintage trøje, som jeg købte i går. Det er sjovt, hvordan noget kan ligne en sæk kartofler, men faktisk være ret fint på. Jeg er overvældet.

Jeg har (endelig) oprettet en tumblr, som kan findes her. Den bliver med tiden fyldt op med alle de inspirationsbilleder, jeg har gemt på computeren – og så selvfølgelig photobooths af mig. I kan følge den her.

I aften skal jeg med resten af Sceptor ind og se Maskerne performe musicalen “The Wiz”. Held og lykke til dem, glæder mig.

Skarnbasse

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Vintage kjole (ny, købt i går), H&M hat (ny, bestilt over nettet, og det tog seriøst to uger før den nåede frem, lidt ærgeligt), Acne mokkasiner.

Jeg har den bedste fornemmelse i maven. Hvor skønt er det lige!? Lærke har sovet her, og hun er da bare sød som én i helvede. Da Kasper var kørt i morges, kom hun ind og puttede til hun selv skulle op. Nååeh. Nu skal jeg ud og købe blazer med Kasper, spise en lille fiskefillet med rugbrød, remulade og citron, vente på Lærke og derefter tage til vintage shopping event. Jeg lover at tage en masse billeder til jer!

Tomorrow

Photobucket

I morgen ville jeg absolut gerne iføre mig dette: Alexander Wang trøje, T by Alexander Wang top, Hat, Proenza Schouler taske, Helmut Lang jeans, Acne støvler. Alt sort, selvfølgelig, sjælen skal sidde hvor den plejer.

Husk at det er i morgen mit vintage shopping event finder sted. Jeg glæder mig! Men umiddelbart er det kun folk fra området, der har meldt sig til – virkelig ærgeligt! Find det gennem min facebookgruppe. Hvis du ikke allerede er fan af siden, (sorry, det virker simpelt hen så patetisk at kalde det for fan – jeg er jo bare petite), så poster jeg bl.a. invitationer, outfit billeder, og opdaterer status!

Balenciaga Army

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Balenciaga: First, City, Day, armbånd, kalender og zip wallet.

Lidt nørdet samling, men jeg er ret evigvild med Balenciagas rå og dog klassiske design. Læderet bliver bare smørblødt og lækkert med tiden. I øjeblikket bruger jeg mest min City, men det varierer lidt. Jeg har desuden altid min pung og kalender med mig, men det giver måske alligevel meget god mening. Hvis I undrer jeg over nittefarven på taskerne, så skyldes dette, at min First er mega gammel, og blev dengang lavet med sølv hardware. De andre er bare slidte – originalfarven er bronze, men den bliver mere guld i det med tiden. Alt er købt henholdsvis i butikker eller på Trendsales. Man kan virkelig være heldig på TS, man skal bare være enormt opmærksom! Hvilken kan I bedst lide?

Schwartz

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

American Apparel trøje, Cheap Monday kjole, Acne Pistol støvler. Very weird posed as always, I knoooow.

Jeg blev da egentlig ret forbavset over at se reaktionen på mit forrige indlæg. Jeg er altid glad for respons – men jeg bliver til gengæld en smule frustreret over, at nogle af mine læsere tror, de skal have lov til at bestemme tonen på min blog. Det er trods alt mig, mine tanker, mine værdier og mit liv, det handler om. Bare så vi har dét på plads. Læs videre. Nu forholder det sig sådan, at jeg i en periode på cirka to år har haft et vanvittigt belastet følelsesliv på grund af én stor hemmelighed… På det seneste har dette eskaleret i en sådan grad, at jeg måtte have en forløsning. Og det fik jeg så i går. Og nu er jeg ovenud lykkelig. Jeg ville egentlig sætte en glad smiley ind her, men det er på en måde bare ikke mig. Virtuel glad smiley! Jeg vil da håbe, at dette har mulighed for at smitte af på bloggen… “Vilde Kaniner” er jo i virkeligheden et spejlbillede på mig som figur, men da jeg altid tager mit hjerte med på arbejde, er bloggen også en afspejlning af mig som person. Jeg elsker at blogge, og jeg elsker jeres, mine læseres, respons og reaktioner: men ingen kan lide at blive kritiseret. Og jeg har følt en stigende grad af negativitet fra nogle af mine læseres side på det seneste, og dette har selvfølgelig en effekt på både mig som person og mig som blogger. I kan jo dybest set være ligeglade, I sidder bare og modtager – men jeg er altså ikke bare en cyperspacefigur – jeg er også et menneske. Og jeg bliver påvirket af negativitet. Fra nu af vil jeg gerne love jer én ting: Jeg bliver en gladere blogger. Så må vi jo se, om det også giver anledning til gladere læsere. Nu vil jeg vende tilbage til min tomatsuppe. Jeg spiser fandeme for meget tomatsuppe, jeg gør! I er så skønne, smukke, fantastiske og dejlige. Bare se på alle de bud på en header jeg har modtaget på det seneste – jeg er så dybt beæret, at jeg er ved at sprænges.

Pirat

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

H&M skjorte, Acne jeans go loafers.

I dag bliver en kedelig dag på blogfronten, men en fantastisk dag på det personlige plan. I må også have en rigtig fantastisk dag… Jeg er lykkelig! Det er så fjollet at skrive, for I kan jo ikke se mit smil. Men forstil jer det lige, ikke?

Tomatsuppe ala Marie

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Til 3 portioner:

– Hakkede eller flåede tomater på dåse, 3 stk. Jeg vælger altid én plain, én med hvidløg, og én med chili.
– Hvidløg (jeg bruger cirka 5 fed, men doser efter smag)
– Et løg
– En rød peberfrugt
– En halv liter fedtfattig piskefløde, eller en kvart liter fedtholdig
– Oregano og/eller basilikum (tørret)
– 2 friske tomater
– Masser af salt og peber. Jeg putter desuden hvidløgspeber i. Smag til hele tiden.

Alle grøntsager snittes i mellemstore stykker og puttes i en gryde med mellemhøj temperatur (husk at starte med at putte dåsetomaterne i). For at give suppen en mere flydende konsistens, kan det være en fordel at hælde en lille smule vand i blandingen. Kog i minimum en halv time. Husk salt og peber.

Derefter blendes hele massen – fløde og oregano puttes i og suppen smages til med salt og peber. Lad stå og koge et kvarters tid. Kan eventuelt serveres med pasta, flødeskum flute og/eller revet ost… Jeg kan dog rigtig godt lide suppen i dens enkelthed.

Serveres brændende varm – voila! Billigt og let…

Lidt forklaring herfra

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

Skjortekjole fra Gina Tricot, vintage bælte, Acne loafers, Ray-Ban solbriller, Balenciaga City taske.

Nu vil jeg lave tomatsuppe… Begynder I at se lidt et mønster? Lidt min favorit i øjeblikket. Desuden laver jeg verdens bedste! Jeg viser jer hvordan senere, lover at fotografere processen (mega nørdet at være blogger egentlig, der er sgu da ikke andre der tager billeder af deres grøntsager)

Med hensyn til mit ret debaterede forrige indlæg (har måtte slette nogle af kommentarene, de var simpelt hen for voldsomme): Det var seriøst ment i en billedlig betydning, det med dollaren. For at give jer illusionen af mig, trippende gennem New Yorks gader fyldt op med energi og overskud – ingen forfærdelig personlighed til mig, rolig nu! Måtte simpelt hen lige forklare mig i åbent cyperspace.

Hvis jeg vandt en million…

Photobucket

SPONSORERET INDLÆG

Hvis jeg fandt en million, ville jeg først og fremmest rynke brynene. Måske endda skrige af glæde og danse rundt som en trold ved midnatstid. Jeg vinder seriøst aldrig noget.

Jeg ville opfylde nogle drømme: Rejse til New York med min familie, opleve alle verdens dejligste musicals, shoppe en Chanel 2.55 reissue i Barneys, give en dollar til en hjemløs. Måske ville jeg endda sætte nogle af pengene ind på en opsparing, selvom det ikke ligner mig. Jeg ville betale Sceptors gæld. Jeg ville spise jordens dejligste og dyreste mad, nyde livets små glæder så som kunstoplevelser og jeg ville invitere min søster hjem til kalvesteg og onlineshopping, og give hende alle de cowboy shorts og store trøjer, hun overhovedet kan pege på. Jeg ville give Kasper en rejse til New Zealand, så han kan udleve sin drengedrøm om overlevelseturer og smukke naturoplevelser. Jeg ville leve livet til fulde i en kort periode og nyde at gøre ting, jeg ikke normalt har mulighed for.

Klasselotteriet afholder i øjeblikket en sådan konkurrence, hvor hovedpræmien er et rejsegavekort til en værdi af 25.000kr. Alt, du skal gøre, er at skrive, hvad du ville gøre, hvis du vandt en million. Du skal enten gøre det på en eksisterende blog, eller oprette en blog via Klasselotteriets hjemmeside. Held og lykke til alle med en milliondrøm i maven.

Butterflying

PhotobucketPhotobucket

En lidt sjov, absurd og total ligegyldig historie. Der fløj en sommerfugl ind gennem vores vindue en aften. Og den ville bare ikke ud igen. Mit problem er lidt, at jeg absolut ikke kan huske navnet på denne bevingede øjen-fe. Hjælp?

I dag er det søndag og derfor “Klædeskabet”-dag. Hvad vil I se?

I dag har jeg svaret på spørgsmål til en artikel om min blog på en tysk modehjemmeside. Ret forunderligt og besynderligt – jeg glæder mig til at se resultatet. Jeg deler det selvfølgelig med jer.

It's called Le Freak

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Langt og ligegyldigt indlæg. Og så alligevel ikke. Det her er nemlig stort set hele min solbrillesamling – og den er jeg en smule øm omkring. Hvilket par er jeres yndlings? Jeg elsker variationen og at de dog alle stadigvæk passer ind i min stil.

1. Ray-Ban, 2. Ray-Ban, 3. H&M, 4. H&M, 5. Vintage, 6. Vintage, 7. Ray-Ban, 8. Ray-Ban.

In love with Willow

Photobucket

Efter at have set disse herreinspirerede sko fra Acne på Isabella blog, indså jeg, at de bare skal havne i mit klædeskab snarest. Der er da bare mange gange pænere i virkeligheden. Lidt vovet med farven, dog. Men helt ærligt – jeg har jo været så sindssyg at iføre mig en cremefarvet kjole i dag og stadigvæk føle mig tilpas – så hvad bliver mon det næste? De er endda på udsalg lige nu, så måske det var mit næste vilde køb. Jeg overvejer.

Blonde laces

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Ray-Ban solbriller, vintage kjole (er vel oprindeligt en top, jeg er bare så petite, at jeg kjoler den), underkjole fra Lysgaard, Acne mokkasiner, Balenciaga taske.

Nu vil jeg købe mig noget mad oppe i byen og efterfølgende tage på arbejde. Jeg tog et billede af en sommerfugl i går. I må gerne se det senere (glad smiley).

Kind of an invitation

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Nye vintage ting. Blondekjole til 15kr og armbånd i ægte sølv til 40kr.

Hej alle søde læsere. Jeg har et lidt sjovt projekt i tankerne: Jeg har tit fået kommentarer angående alt det vintage tøj og sko jeg køber – så jeg tænkte, at jeg ville gøre det muligt at lave et lille “meet up” med nogen af jer i den anledning. Derfor – fredag eftermiddag d. 26. august vil jeg gerne invitere til vintage shopping i Næstved. Ikke den mest eksklusive invitation, men det giver god mening, da jeg nogenlunde ved, hvad der er noget værd og hvor det kan findes. Efterfølgende kan vi eventuelt spise noget mad. Whatever. Det er ikke engang sikkert, at det bliver hverken vildt eller uhyggeligt, men jeg kan på en måde godt lide ideen. Hvis I er friske, så kontakt mig på mail marie_jedig@hotmail.com eller på bloggens facebookgruppe, hvis det har interesse. Så kommer jeg med yderligere info. Alle typer og mennesker er velkomne. Jeg håber ikke, I synes, det er for mærkeligt.

Talent

PhotobucketPhotobucket

Acnes Talent Paw11 gav mig åndenød fra første øjekast. Og nu er de for helvede da også kommet i sort, hvilket bare gør det hele endnu bedre. Det er ganske forfærdeligt – for jeg har absolut ikke pengene til dem lige nu. Men jeg må drømme mig væk i dem.

In dreams

Photobucket

Min ønskeliste bestående af de yndigste basisting. Det perfekte par læderbukser fra Acne, en perfekt langærmet t-shirt fra T by Alexander Wang, Chanel 2.55 reissue (jeg vil have dig), Calvin Klein BH go Cypress støvler fra Acne. Alle tingene har vidst været vist her på bloggen tidligere, og alle ting sidder fast i mine tanker.

Sus i skørtet

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Pistol støvler fra Acne, vintage nederdel og H&M trøje. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at jeg ville gide tage outfit billeder, når mit arbejde sådan “rigtig” startede igen – men det har jo vist sig, at arbejdet har givet fornyet energi til den slags. Wauw. I dag bliver en rigtig slappedag. Hygge på arbejdet (selvfølgelig, jeg har verdens bedste job), og derefter hygge med Kasper (selvfølgelig, jeg har verdens bedste kæreste).

Forresten vil jeg gerne sige tak for alle jeres kommentarer til mit sidste indlæg. Det varmer virkelig at vide, at jeg ikke er den eneste, der finder det svært at være i en konstant tilstand af lykke. Jeg vil virkelig gerne “dare” jer: Dagen i dag, fra I læser dette af, skal I smile til alle, I ser. Jeg vil forsøge at gøre det samme – og så vil jeg virkelig gerne have respons på projektet! Tør I?

Nu vil jeg lave mig en smoothie og derefter tage på arbejde.

Tankestreger

Photobucket

Verdens pizza lavede jeg i går med tomat, ost, pepperoni, gorgonzola, basilikum, oliven og champignon. Mmh. I aften har jeg spise kinesisk med Lucia og set “Super 8” – hvilket virkelig er en skodfilm i mit hoved. Lige nu ligger jeg og lytter til Kaspers søvndruknede åndetræt. Jeg overvejer lidt at følge i samme spor.

Jeg har i øjeblikket en overdominerende tanke rumsterende i mit hoved: Hvad gør mig glad? I den perfekte verden var mit sind lige så lyst og positivt som min mors – men virkelighedens verden er desværre en anden. Kan det virkelig være så svært, at gøre som solsikken og altid vende sig mod solen? Igen må jeg kreditere min mor for citatet. Mit bedste råd i øjeblikket er at smile. Når man smiler, er det virkelig svært at tænke negative tanker. Prøv selv. Det er egentlig mærkeligt, at jeg forventer, at I læser alle mine håbløse tankestreger. Realiteten er nok den, at halvdelen blot ser på pizza-billedet, slikker sig om munden, ryster på hovedet over meningsløsheden og stalker videre på andre blogs.

Indiana Jones

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Jeans, loafers og sweater fra Acne, hat fra H&M.

Med hensyn til header-konkurrencen, så har jeg endnu ikke fået et bud, der bare rammer helt plet. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har fået nogle gode bud – for det har jeg bestemt! Jeg har desuden skrevet rundt til de tre bedste, for at forslå dem at kreere endnu et eksempel – og jeg vil gerne opfordre jer til at gøre det samme! Det er jo en ret stor forandring, så jeg vil gerne have, at tegningen skal have en vanvittig effekt på mig, før jeg anvender den som header. Jeg håber, at I forstår! Jeg er meget overvældet af alle de gode bud, tusind tak, skal I have! Husk at mail billedet til marie_jedig@hotmail.com.

I wanna fly with you to the moon and back

Photobucket

Kjole fra Acne, vintage sko og bælte, taske fra Balenciaga.

Første “rigtige” arbejdsdag efter sommerferien – børnenes skoleferie er nemlig afsluttet. Jeg er træt i hovedet på grund af larmen, men jeg er til gengæld glad i maven og lykkelig over at have et dejligt job. Nu vil jeg gøre klar til aftensmad – min mor og søster kommer nemlig og spiser. I morgen står den på “Super 8” med Lucia – det skal nok blive hyggeligt. Jeg forsøger at tage en masse billeder. Tjek forresten lige min Trendsales ud for nye annoncer de næste par dage.

She took my heart I think she took my soul

Photobucket

Det er en betagelse. Eller rettere, en besættelse.

Disse alian-lignende alfer med øjne så store som tekopper, pander så lange som mount everest, hud så glat som silke og androgyne kroppe der vidner om et alt for højt forbrug af kaffe og nikotin, og et alt for lavt indtag af selvværd og andre fordøjelige stoffer. Virkelighedens verden kan være absurd, magisk og eventyragtig.

Klædeskabet: Den længeønskede skosamling

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Et meget langt indlæg… Da jeg gennem min tid her på bloggen har fået en del spørgsmål omkring min skosamling, tænkte jeg, at det nu var på tide at vise den frem. Den er ikke stor på nogen måde, da jeg køber og sælger med måde – men jeg elsker til gengæld alle mine sko. Som I nok kan se, er jeg meget konservativ i mit skovalg, og dog har min skosamling lidt utraditionelle fællesnævnere: Jeg er nemlig vild med det skulpturelle og utraditionelle – og derfor er det ingen overraskelse, at en del af mine sko er fra Acne. Med hensyn til alle de sko, jeg sælger, kan jeg kontaktes på marie_jedig@hotmail.com for bud. Jeg håber, at I vil nyde mine små historier om hvert par sko… Hvilket par kan I bedst lide?

Høje støvler
Acne Shank: Disse støvler har spøgt i mine drømme gennem adskillige sæsoner, inden jeg endelig, ret spontant og alligevel ikke, får erhvervet mig et par. Dog må jeg indse, at de er for små – og jagten går ind igen. Jeg finder derfor disse i den gamle model i en passende størrelse. De er vildt smadrede, men det forhøjer blot charmen.
Acne Pistol: Igen, en kærlighedshistorier af to kapitler: Jeg fandt dem ret billigt i den gamle model med guld lynlås, men dog med en fabrikationsfejl – derfor måtte de ud, og disse i den nye model ind. Det passer mig egentlig også bedre, at de har sølvlynlås. De er fantastiske at gå i, og ligner en drøm.
Acne Alley: Disse skulputurelle skønheder har stået på min ønskeliste siden de blev lanceret i 2009, men da jeg dengang ikke havde økonomien til at skaffe dem, måtte jeg pænt vente til de kom på Trendsales. I virkeligheden er jeg mest til modellen med smalt skaft, så hvis nogen af jer besidder disse og er villige til at sælge, så skriv til mig på marie_jedig@hotmail.com. Jeg overvejer dog at sælge disse, da de er en tand for store til mig. Mindsteprisen er 1000. Str. 37.
Acne Draw: Jeg købte de grå Draw støvler i vinters, men besluttede at sælge dem videre til min søster, da jeg ikke fik brugt dem pga. farven. Jeg fandt disse, ret smadrede af slagsen, og slog til med det samme. De er så smukke og enkle, synes jeg.

Flade støvler
Gummistøvler: Verdens billigste, men dog sødeste gummistøvler fundet i et tilfældigt supermarked. Jeg synes generelt, at gummistøvler er nuttede, men hæslige, og disse er knapt så dominerende, og derfor en perfekt løsning for mig.
Ksubi frynsestøvler: Jeg elsker, at disse støvler bare skriger rockboheme. Jeg forelskede mig i dem, da de blev solgt på stylepaste.com, men de var desværre udsolgte i min størrelse. Da de en dag kom på udsalg, søgte jeg på dem igen, og fandt et par tilbage – lige i min størrelse! Perfekt timing.
Doc Martens: Alle i verden burde eje et par. Det er den lækreste og mest klassiske støvle af alle – og så er de bare vidunderlige at have på. Mine er købt vintage over Ebay, og er vel cirka 20 år gamle.

Flade sko
Acne “herre” sko: Mit sandsynligvis mest anvendte par sko, er disse flade herreligende sko fra Acne. De er absolut fantastiske at gå i, og passer til alt mit tøj.
Acne mokkasiner: Historien har I sikkert læst før på bloggen, men for at gøre den kort: Det var en laaaang jagt, før de endelig kom på webshoppen igen, og jeg slog til med det samme.
Vintage herresko: De minder mig enormt meget om Michael Jackson. Jeg elsker kombinationen af materialerne på disse sko. Og så kostede de omkring 30 kr – ikke meget at klage over. Det fede ved vintage sko er, at man stort set er sikker på, ikke at møde andre i præcis samme sko.
Miu Miu herresko: Så søde og shiny. Fine, go behagelige at have på. Det er nok det par sko, der har fået mest omtale her på bloggen – men fine er de også.

Åbne sko
Acne sandaler: Jeg sælger disse, da de er for store! Skriv på min mail marie_jedig@hotmail.com, hvis I er interesserede. Mindsteprisen er 300kr. Størrelse 38.
Vintage loafers: De er så unikke og lækre at have på. Sådan lidt gammel-dame-agtige på den fede måde.
Prada loafers: Jeg føler altid, at jeg går rundt i sutsko, når jeg har disse på – og de får altid mange komplimenter.
Acne loafers: Well, disse sko har I også set mig meget i. De er så gode at gå i, og igen, så passer de til absolut alt mit tøj.

Sneakers
Converse Allstars: Klassisk sko. Jeg har ikke rigtig gået i dem, men de er bare rigtig gode at have liggende til en eventuel nødssituation.
Converse Low i læder: Mit ældste par sko af alle de ovenstående. Jeg elsker disse, og bliver ved med at vende tilbage til dem.
Converse Allstars i grå: Sælger disse! Skriv til marie_jedig@hotmail.com. Mindsteprisen er 300kr. Ubrugte. Størrelse 37.

Til salg: Acne kjole

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Sort Acne kjole str. XS sælges. Kjolen er vidst fra 2010 kollektionen, mener jeg. Nyprisen er 1300kr, synes jeg at kunne huske. Transparent stykke der afslører ribbenene. BH-ligende topdel med støtte. Lynlås bagpå giver mulighed for at justere til 3 forskellige størrelser. Vil passe en xxs-s. Bøjler der giver en corsage-effekt til kjolens overdel. Justerbare stropper. Mindsteprisen er 250 pp. Byd i kommentarfeltet eller på min mail marie_jedig@hotmail.com – jeg er klar på en meget hurtig handel. Mange informationer på én gang, jeg beklager! SOLGT SOLGT SOLGT

Besættelse

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

I øjeblikket er jeg totalt forelsket… Forelsket i Brooke Shields. Det er egentlig typisk mig ikke engang at bemærke den ellers så omtalte herrekarakter, men forelske mig dybt i kvindekarakteren… Hun er jo så fantastisk smuk, at det næsten gør ondt. Jo, jo, hun er da også fin i dag – men hun er ikke så betagende, som hun var i Blue Lagoon. Jeg er vild med hendes buskede bryn, fyldige læber, tynde skikkelse og utæmmede lokker. Uskyldigheden og skønheden vil ingen ende tage.

Back in black

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

Tee fra H&M, jeans fra Acne, vintage sko og BZR cardigan.

Titlen er egentlig totalt mærkelig og misledende, jeg er jo altid tilbage i sort… Noget endnu mere besynderligt er en læserkommentar jeg fik forleden omhandlende mit forbrug af sort tøj – vedkommende ville gerne se resten af mit skab. Problemet er, at der stort set ikke er andet. Jo – et par hvide skjorter, et par grå tees og en mørkeblå og en rød skovmandsskjorte. Men jeg går jo næsten ikke i noget af det. Hm. Jeg ville i virkeligheden bare vise jer mine nye vintage sko og min nye cardigan. Den er mega comfi, og jeg kommer sandsynligvis til at bo i den hele vinteren. Oh well, så er håret egentlig også nyt. Delte meninger respekteres selvfølgelig, men jeg følger mig fucking sexet igen. I aften skal jeg ud og spise hos min mutti, så ikke mere blogging for i dag. Hvad vil I gerne se fra “Klædeskabet” på søndag?

Skulpturelle sko

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Sweater og støvler fra Acne, kjole fra Malene Birger.

Jeg fandt endelig disse skulpturelle sko fra Acne på Trendsales i min størrelse, og slog til med det samme. De er simpelt hen så fine, synes jeg – og så passer de perfekt ind i min garderobe. Lidt forfærdeligt med sorte støvler jeg har mig egentlig… Hvad skal man i virkeligheden med så mange sko? Nu vil jeg gå i karbad med Kasper.

Smoothie

Photobucket

Bare rolig: madposts vil aldrig overtage bloggen! Så madfokuseret er jeg (næsten) ikke…

Til ét glas bruger jeg: Seks frosne jordbær, en frisk banan, appelsinjuice til ønsket konsistens, lidt vaniljepulver og til tider en smule sukker. Verdens letteste, billigste og lækreste morgenmad eller dessert.

Header-konkurrence

Photobucket

Jeg står i den situation at jeg har fået idé til en ny header: Mit ansigt (hoved) med kaninører (ala Louis Vuitton sidste år). Jeg har bare virkelig svært ved at tegne mig selv – og det er her, I kommer ind i billedet! Tegningen skal være med sort pen og lidt abstrakt i stilen (tænk Maja Ravns header). Derudover er der frie rammer! Vinderen får sin tegning brugt som header her på bloggen, selvfølgelig sammen med den skrift som udgør min header lige nu (eller selvopfunden skrift?). Desuden modtager vinderen denne ring i ægte sølv, som ses på ovenstående billede i en størrelse langefinger/pegefinger. Jeg håber virkelig på en masse gode bud! Send til min facebookgruppe eller min mail marie_jedig@hotmail.com. Husk også at opgive navn og adresse!

I don't pop my cork for every guy I see

PhotobucketPhotobucket

Jeans fra Won Hundred, sko “draw” fra Acne, skjorte fra H&M.

Jeg oplevede noget lidt hyggeligt i dag. En forældre kom over til mig og sagde:
“Nåh, Lærke, så du skal til at have dansehold i idrætsforeningen?”
“Jeg hedder jo altså Marie”
“Så det er din storesøster, der hedder Lærke?”
“Jeg er storesøsteren! Der er altså fire år imellem…”
“…..”

For at snakke om noget andet, så overvejer jeg virkelig at lave en video, hvor jeg viser jer mine yndlings dele af min garderobe. Hvad siger I til det? Noget specielt I vil have close ups af? Nu vil jeg lave aftensmad klar til Kasper kommer hjem.

Baby Marie

Photobucket

Det er simpelt hen det bedste at kigge sine gamle billeder igennem. Her er jeg som ikke særlig gammel, ret kært, ikke? Og vi mindes gladeligt de gode halvfemsere – læg mærke til mønsteret på barnestolen og den meget karakteristiske taske (for ikke at tale om det gyselige gulv)

Overdressed but naked

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Jeg har hygget mig med smokey eyes her til aften, som I tydeligvis kan se. Det er, hvad sort kaffe gør ved mig; et egotrip uden ende. Hvor herre bevares… Brændmærkerne på min venstre arm stammer fra en dejlig tomatsuppe, jeg kogte tidligere. Pisse av. Jeg overvejer lidt et mindre nude look til hverdag – jeg er fucking træt af plainness.

Begyndelsen

Photobucket

Et par meget koncentrerede tøser til bloggercamp i Illum. Billedet er lånt fra Katrine Krøjby. Vintage hat og sweater fra American Apparel.

Status er lige nu denne, at Kasper og jeg lige har set danmarkspremieren på den nye “Abernes Planet” – og vi elsker den begge. Det animerede element fylder en bærende del, og er skabt af folkene bag Avatar for at skabe en totaloplevelse. Filmen er yderst hjerteskærende og følelsesladet, og hele historien er fascinerende og gribende. Klart et besøg værd, hvis I søger en film i biografen.

Black little friend of mine

Photobucket

Jeg ved det godt – for mange nye ting og for lidt outfits på bloggen… Jeg skal nok tage mig sammen (snart). Jeg måtte simpelt hen bare lige vise jer min nye taske – en City fra Balenciaga. Jeg har ønsket mig en sådan i taske i lang tid, så jeg er seriøst lykkelig. Der er jo nok ikke de voldsomme holdninger til den – den er bare vanvittigt pæn.

Illum

Photobucket

Photobucket

Søde læsere… Lige nu sidder jeg på Café Ovsa og blogger sammen med nogle af bloggerne fra Bloggers Delight – I burde virkelig komme og hilse. Der er gavekort til Cha Cha Cha på 100kr. det næste stykke tid. Kom lige og sig hej… Bloggen jeg kigger på, på billedet er denne.

Armbåndsring

Photobucket

Jeg har anskaffet mig verdens fineste smykke – kombineret armbånd og ring. Smykket er købt på Sijohs hjemmeside, hvor min smukke veninde Soffi rent faktisk er model. Jeg er helt vild med den stålagtige farve, der giver det en mere rå kant. I må endelig ikke tage jer af min afskallede neglelak, det er bare megatypisk mig.

Ses jeg med nogle af jer i Illum i morgen?

Gammeldags burger

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

Jeg elsker en god burger. Helst med lækkert hakket oksekød, en god dressing, en lækker grov bolle og friske grøntsager. Uh, og osten på toppen af bøffen ej at forglemme! Kasper og jeg lavede burgere i lørdags, og dette er resultatet. Vid-fucking-underligt.

Lærke og jeg tager til København på onsdag i forbindelse med bloggercamp i Illum, I kunne jo eventuelt komme og hilse på.